Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Bottle-baby er et engelsk udtryk som direkte oversat betyder «flaske-unge». Begrebet blev indført af ISIS (Womens International Information and Communication Service) i 1976, i forbindelse med debatten om børnemad, fejlernæring og spekulation. Bottle-babyerne er et produkt af teknologiens og industriens spekulation i salg af modermælkserstatninger. Ofrene for denne uhæmmede salgskampagne har i mange år især været kvinderne i u-landene, efter at markedet er mættet i de udviklede kapitalistiske lande.

Modermælksproduktionen er en af de største og vigtigste ressourcer vi har. Man kan regne ud, at den årlige modermælksproduktion på verdensbasis ligger et sted mellem 80 og 100 millioner ton. Men produktionen går katastrofalt nedad, og specielt i u-lande hvor fødevaremanglen er meget udbredt. Nestlé og lignende firmaer reklamerer med, at det er let at bruge modermælkserstatninger, at moderen da kan se, hvor meget mælk ungen får i sig, og at mælken indeholder alt det barnet skal have af næringsstoffer.

Flasken er blevet et mode- og statussymbol i udviklingslandene. Den fattige befolkning er ikke noget dårligt marked for de profitinteresserede producenter. Her er det kun et spørgsmål om taktik og manipulation; folk vil gerne gøre det «rigtige» for deres børn. Dette er Nestlé-sagen et godt eksempel på. Ledelsen af dette multinationale selskab er blevet anklaget for massemyrderier af børn.

Flaskeernæring i u-lande fører altså til under- og fejlernæring, men også til en fejlanvendelse af ressourcer. Modermælken er en af de sikreste fødekilder, de fattige har. Også underernærede mødre producerer mælk af god kvalitet.

Fedtet og proteinerne i modermælken er lettere at absorbere for spædbørn, som endnu har en tarm der ikke er særlig udviklet. Alligevel udtaler Nestlé: «Nestlé is best for your baby» og underforstår at vestens kvinder har de bedste børn.

Men for de der hverken har rent vand eller kogemuligheder er det umuligt at følge «brugsanvisningen». Resultatet er at ungerne får infektioner og dør. Desuden er det vanskeligt at dosere den nøjagtige mængde mælkepulver i hver portion. I u-landene opspæder mødrene mælken så langt de kan, passer bare på at den stadig er helt hvid. Resultatet er underernæring. I i-landene tager vi gerne en lille top på skeen. Så koncentreret som mælkepulver er, betyder den lille ekstratop ganske meget: ungerne bliver overfodret. Endvidere bliver indholdet af salte i mælken alt for koncentreret. Ungerne bliver tørstige og ser ud som de vil have mere mælk, men i virkeligheden gør det bare ondt værre og det er uheldigt at give dem mere af den koncentrerede mælk.

Modermælkserstatningskampagnen som har været i gang siden 1920'erne har frarøvet kvinderne kontrollen over deres egen krop. Vi er blevet narret til at tro, at vi har mere kontrol, når vi kan se hvad ungen spiser, og mælken er produceret på fabrik. I virkeligheden behøves der mere teoretisk viden om spædbørns behov og rigtig mælkesammensætning for at kunne give modermælkserstatninger til en unge, end for at kunne amme den.

E.Ei.