Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Adler (1852-1918), østrigsk socialdemokrat og udenrigsminister. Under en længere udlandsrejse knyttede den unge jødiske læge nære venskabelige bånd med Friedrich Engels og August Bebel, og påvirkningen fra disse to teoretikere gjorde ham til socialdemokrat. Hans vigtigste bedrift var samlingen af det splittede østrigske socialdemokrati i 1889 og etableringen af en samlet arbejderbevægelse i det nationalitetsmæssigt meget sammensatte rige.

Gennem sit bladarbejde for partiet bidrog han til at gøre det til landets største. Fra 1905 var han medlem af det østrigske parlament og øvede som partiets leder afgørende indflydelse på indførelsen af almindelig valgret i landet i 1907. Valgretten var dog forbeholdt mænd, hvilket vakte en mindre skandale på Internationalens kongres. Også internationalt spillede han en betydelig rolle. I 1889 stod han i spidsen for den østrigske delegation til stiftelseskongressen for 2. Internationale i Paris, og ved 1. verdenskrigs udbrud var han internationalens ledende personlighed. På internationalens møde i Basel i 1912 gik han stærkt ind for bevarelse af freden, og også efter krigsudbruddet i 1914 søgte han at fremme fredsmulighederne. Men samtidig gik han ind for Østrigs deltagelse i krigen, hvilket bragte ham i skarpt modsætningsforhold til sønnen Friedrich Adler. Efter monarkiets sammenbrud i 1918 var han kort tid frem til sin død landets udenrigsminister.

A.J.