Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

I første halvdel af 1980'erne var solidaritetsarbejdet med El Salvador i Danmark fuldstændig koncentreret i El Salvador Kampagnen, men afmatningen i befrielseskampen, udryddelsen af den legale opposition samt manglen på aktivistdemokrati i kampagnen gjorde, at den omkring 1985-86 havde udspillet sin politiske rolle. Det sidste landsmøde fandt sted i kampagnen i november 1986.

I februar 1987 var SiD værter for et delegationsbesøg i Danmark fra den nystartede faglige landsorganisation i El Salvador, UNTS. I løbet af foråret begyndte folk i omegnen af Internationalt Forum (IF) og salvadoranere i eksil i Danmark derfor at sondere terrænet for dannelsen af et fagligt solidaritetsarbejde. Ideen stødte på modstand i bistandsorganisationen WUS, der ønskede at monopolisere arbejdet med de folkelige organisationer.

Alligevel besluttede salvadoranere og IF midt i 87 at danne Støttegruppen for fagbevægelsen i El Salvador. Især fordi dette arbejde ville kunne skabe gode kontakter mellem dansk og salvadoransk fagbevægelse. WUS ville nok kunne skaffe flere penge fra DANIDA til projekter, men var ikke gearet til at knytte politiske kontakter. Støttegruppen begyndte at producere et nyhedsbrev, El Salvador Faglig Information, der blev udsendt hver anden måned til omkring 200 fagforeninger og klubber over hele landet. Nyhedsbrevet var gratis. Det blev kopieret hos skiftende fagforeninger, der også på skift betalte udsendelsesomkostningerne. For første gang i flere år kom der atter informationer ud om de folkelige organisationer - og specielt fagbevægelsens - udvikling i El Salvador. Det var vigtigt, fordi der netop i denne periode fandt en politisk åbning sted i landet, hvilket muliggjorde faglig organisering.

Informationsarbejdet blev fulgt op af en indsamlingskampagne til fordel for UNTS og en række delegationsbesøg i Danmark med faglige repræsentanter fra El Salvador. Arbejdet var tilstrækkeligt vellykket til, at der i foråret 89 var basis for at sende en dansk faglig delegation til El Salvador. Turen blev organiseret af Støttegruppen og kom til at bestå af repræsentanter fra 10 forskellige fagforeninger og -forbund. Den besøgte i 10 dage El Salvador og et par dage Nicaragua. Trods enkelte interne konflikter i gruppen måtte turen betegnes som en stor succes. Delegationen producerede efterfølgende et oplysningshæfte, der blev trykt i 3.000 eksemplarer og distribueret i fagbevægelsen. Den producerede endvidere en lyd-dias serie, der blev vist på et utal af faglige møder.

Alligevel blev delegationsturen kulminationen på det faglige solidaritetsarbejde i gruppen. Den havde et indgående kendskab til de betydelige interne konflikter i UNTS, og specielt de politiske og personlige konflikter der vanskeliggjorde et tættere samarbejde mellem de faglige karteller i landet. Gruppen valgte fornuftigt nok ikke at tage stilling i disse konflikter, men undlod samtidig i sit oplysningsarbejde i Danmark at fortælle om de uenige uenigheder. De salvadoranske folkelige organisationer blev fremstillet som en sammentømret slagkraftig enhed. Virkeligheden var ikke helt den samme.

Da FMLN i november 89 igangsatte sin største militære offensiv var der udsigt til, at den kunne blive afgørende. Støttegruppen besluttede derfor i løbet af få dage at danne El Salvador Initiativet, der skulle støtte FMLN. Problemet var blot, at det nu var den samme aktivistkerne der skulle lave både fagligt- og FMLN arbejde. I starten af 1990 var arbejdet koncentreret om FMLN. Samtidig opstod der uenighed i forlængelse af sandinisternes valgnederlag i Nicaragua om, hvorvidt gruppen skulle udvide det faglige arbejde til også at dække andre mellemamerikanske lande - herunder Nicaragua - og der opstod uenighed om anvendelsen af de indsamlede UNTS midler. Konflikterne endte i foråret 91 med at sprænge gruppen, efter at også det ellers gode forhold til SiD var gået i stykker - så eftertrykkeligt at SiD udsendte et internt cirkulære til sine afdelinger, der forbød dem at arbejde sammen med støttegruppen. UNTS arbejdet lå i ruiner.

Dog ikke på forbundsplan. SiD havde allerede i 1989 financieret købet af et kursuscenter til UNTS og begyndte nu efter lang tids venten at financiere den videre udvikling af kursusaktiviteten.

A.J.