Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Wessel (1866-1949), norsk forfatter og marxist, født i Østre Gausdal som Ellisif Müller. Tyve år gammel flyttede hun sammen med sin mand, distriktslæge Andreas Wessel, til Sør-Varanger.

Den sociale nød, især efter oprettelsen af AS Sørvaranger, gjorde Ellisif Wessel engageret i politiske og sociale spørgsmål, og i 1904 sluttede hun sig til socialdemokraterne. Hun blev sekretær i fagforeningen «Nordens Klippe», begyndte at lære sig russisk og tysk for at videreformidle socialistiske ideer og blev pga. første maj demonstrationerne i 1908 og 1914 kendt for sin oprørske ånd.

Gennem artiklen «Utidig loyalitet», hvor hun angreb Arbejderpartiets centralorgan for ikke at erkende de sociale årsager bag en forbrydelse, blev hun landskendt (1914). I NSU's - Norges Socialdemokratiske Ungdomsforbunds - tidsskrift Klassekampen præsenterede hun Leo Trotskij for et norsk publikum (1912). Samme år begrundede hun nødvendigheden af en bevæbning af arbejderklassen frem for den pacifisme der herskede i Arbejderpartiet og NSU. Hendes politiske radikalitet, sammen med den personlige indsats for de russiske revolutionære flygtninge i Finnmarken, resulterede i at bolsjevikkerne betragtede hende som kontaktperson i Norge - iflg. et notat i Lenins adressebog.

Under indtryk af Arbejderpartiets tiltagende reformisme under 1. verdenskrig kom Wessel stadig stærkere under syndikalistisk indflydelse og brød med NSU og Klassekampen. Selv om det venstresocialistiske engagementet blev mindre, stod hun fortsat centralt i kampen for social retfærdighed, socialisme, fred og mod parlamentariske illusioner, udbytning og nød under alle former. I 1930'erne trak hun sig tilbage fra aktiv politik. Hun døde 28. november 1949 i Kirkenes.

Ellisif Wessel udgav flere børnebøger. Hun oversatte revolutionær russisk litteratur, skrev artikler i en række socialistiske aviser og tidsskrifter og udgav i 1914 og 1915 sit eget tidsskrift: Klasse mot klasse (5 hæfter). Mest kendt blev hun for sine revolutionære digte og sange, som bærer præg af en revolutionær ånd og dyb social indsigt.

E.Lo.