Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Wallraff (1942-), tysk journalist og forfatter, uddannet som boghandlermedhjælper. Günter Wallraff kommer fra en katolsk arbejderfamilie i Köln. Familiens dårlige økonomi gjorde, at han måtte slutte på gymnasiet og i stedet tage en realskoleeksamen. Han begyndte tidligt at skrive digte, men blev først politisk bevidst, efter at han havde gennemgået militærtjeneste.

Wallraff viste sig som en af de mest pågående og fantasifulde reportagejournalister i Europa i 1970- og 80'erne. Han er gået frem med et radikalt-demokratisk engagement og en klar brod mod erhvervslivets og bureaukratiets gråzoner. Hans virksomhed har især rettet sig mod diktaturtendenserne i samfundet og skandalepressen.

Mødet med militærtjenesten (Bundeswehr) førte til en stærk bevidstgørelse hos ham, og den dagbog han da skrev, blev begyndelsen til hans forfatterskab og specielle reportageform. Wallraffs formål blev at rette offentlighedens søgelys mod alle undertrykkelsesmekanismerne i samfundet, og han ville selv spille rollen som «deltagende iagttager». Han var i flere år industriarbejder og skrev om sine erfaringer. Så udvidede han sit undersøgelsesfelt og udgav reportager om virksomhedernes politik.

«13 unerwünschten Reportagen» afslørede, hvordan store dele af samfundslivet repræsenterer en lukket verden, hvor offentligheden kun får halve eller manipulerede informationer. Han påviste skandaløse arbejdsforhold, sundhedsfarlige produktionsmåder, halvmilitære bedriftsværn mod strejker og arbejdskonflikter, forfølgelse og Berufsverbot mod folk på venstrefløjen, eksperimenter med kemiske og bakteriologiske våben, skræmmende diskriminering af indvandrere og hvordan dette blev holdt skjult af bureaukrater og industri.

Wallraffs reportagebøger fik rekordoplag og arbejdskøberne betragtede ham snart som en farlig spion; Han blev selv sortlistet og kunne ikke arbejde under eget navn i virksomhederne. Derfor begyndte han at skifte identitet og erhverv, udseende og stilling. Hans arbejdsmåde præges af et stort kontaktnet og et grundigt forarbejde.

Wallraff har også stået bag aktioner, som havde vigtige udenrigspolitiske perspektiver. Han har afsløret fascistiske regimer i Natolande og deres vesttyske kontakter. I Grækenland demonstrerede han i 1974 mod juntaen, kom i fængsel og blev mishandlet. I Portugal opsporede han i 1976 hvordan antidemokratiske kræfter med general Spinola som leder, planlagde et kupforsøg og regnede vesttyske kredse som allierede. Wallraff ser selv dette som et af sine vigtigste bidrag.

Hans mest kendte reportage var, da han forklædt som journalist arbejdede på Springer avisen Bild Zeitung, som også vennen og forfatteren Heinrich Böll angriber i «Katarina Blums tabte ære». Wallraff påviste hvordan avisen fordrejede fakta og opfandt nyheder ud fra kyniske salgsinteresser. Journalisterne blev efterhånden fuldstændig hjernevasket af deres eget system, hævder Wallraff. Han mener faren for at miste sin identitet i dette korrumperende miljø er større end i nogen andre miljøer, han har undersøgt. Arbejdet på Bild rettede sig mod Springerkoncernen og dets mediemisbrug, men har betydning ud over dette. Han afdækker, hvordan skandalepressens manipulationer frembringer en ny type journalister, som arbejder med skandalisering og bidrager til, at folk afpolitiseres.

Det specielle ved Wallraffs fremgangsmåde er, at han angriber misforholdene indefra, idet han iklæder sig en rolle, indenfor det establishment som han vil afsløre, hvilket vækker særlig stærke reaktioner hos den angrebne part. Det er især hans maskespil der har vagt indignation. Afsløringerne har nok virket rystende, men det er specielt hans metode der har medført, at kriminalisering og retssager er fulgt i reportagernes kølvand. Selv indrømmer han, at metoden kan angribes, men han ser den som et nødværge, og mener at den kan retfærdiggøres når den bruges mod magthaverne - for de svage og undertrykte.

Wallraff arbejder nok i højere grad ud fra et følelses-engagement og moralsk indignation end ud fra en økonomisk-politisk analyse, men det forhindrer ikke, at hans bøger har haft en stor politisk virkning i Tyskland. Hans vigtigste bøger er: «Wir brauchen Dich. Als Arbeiter in deutschen Industribetrieben» (1966), «13 unerwünschten Reportagen» (1969), «Ihr da oben - wir da unten» (1973), «Aufdeckung einer Verschwörung: Die Spinola-Aktion» (1976), «Der Aufmacher. Der Mann der bei «Bild» Hans Esser war» (1977).

A.Lo.