Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Thorstein Veblen |
Veblen (1857-1929), nordamerikansk sociolog og økonom af norsk afstamning. Thorstein Veblen underviste ved universiteterne i Chicago, Stanford og Missouri, og en tid ved New School for Social Research i New York. Han var en usædvanlig original tænker, men noget af en enspænder, kejtet og kantet i både skrift og adfærd. Hans litterære stil er næsten uoversættelig, med kaskader af flerstavelsesord som giver et førstehåndsindtryk af en pompøs akademisk form, men ved nærmere eftersyn viser den sig at formidle en burlesk ironi og sarkasme.
Som samfundsteoretiker var han påvirket af Karl Marx og Charles Darwin, men udviklede sin egen teori om det kapitalistiske industrisamfund. Han øvede stor indflydelse med enkelte af sine arbejder, men har kun i ringe grad dannet skole. Den såkaldte «institutionelle skole» indenfor nordamerikansk økonomisk tænkning stammer delvist fra ham, men hans teorier var så excentriske, at ingen har følt sig fristet til at overtage dem og bygge videre på dem. Han eksisterer i dagens samfundsvidenskab gennem en række geniale elementer - ikke gennem sin sammenhængende teoriopfattelse.
Tre af disse teorielementer skal nævnes her. I sit mest kendte arbejde, «The Theory of the Leisure Class» (Teorien om den arbejdsfrie klasse) fra 1899 udviklede han en teori om, at forbrug ofte tjener til at imponere andre, snarere end til at tilfredsstille ægte behov. Gennem en række skarpsindige og sarkastiske iagttagelser bidrog han til at gøre denne tanke til en indlysende del af sociologiens tankegods. Et specialtilfælde af hans teori angår den såkaldte «Vebleneffekt» i nationaløkonomien, som går ud på, at efterspørgselen efter en vare kan stige, når prisen på den stiger, fordi den da bliver mere eftertragtelsesværdig.
I sit arbejde «Imperial Germany and the Industrial Revolution» (Kejser-Tyskland og den industrielle revolution) fra 1915 skitserede han en del tanker om udviklingsformerne i den økonomiske historie, som har fået stor betydning. Han påviste, hvordan Tyskland var i færd med at overhale England, fordi det kunne nyde godt af «fordelene ved at være tilbagestående», i modsætning til foregangslandet, som måtte tage «straffen ved at gå foran».
Essayet «Jødernes intellektuelle forrang i det moderne Europa» fra 1919 er et af de mest interessante forsøg der er blevet gjort på at forklare den slående overrepræsentation af jøder indenfor kunst og videnskab. Han lægger hovedvægten på de frafaldne jøder, som frigøres fra én tradition uden at blive accepteret af en anden og derfor udvikler den skeptiske og undersøgende holdning, som er en betingelse for skabende intellektuelt arbejde. Essayet har klare selvbiografiske overtoner: Veblen var selv en udbryder fra det stærkt religiøse norsk-amerikanske miljø i Wisconsin hvor han voksede op, uden at han senere blev accepteret i noget andet miljø.
Litteratur | ||
J. Dorfman: Thorstein Veblen and his America, New York 1934. | ||
Links til andre opslag i leksikonet | ||
Adfærd, Darwin, Charles Robert, Industrielle revolution, Den, Jøde, Kunstværk, Marx, Karl, Samfundsvidenskab, Sociologi, USA, Videnskab, Økonomi | ||