Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Barfodslæge er en profession i sundhedssektoren, udviklet i Kina. Barfodslægerne modtager en kortvarig uddannelse, men varetager forholdsvis store opgaver i det kinesiske sundhedssystem - til dels opgaver, som har været de «traditionelle» lægers.

At være «barfod» er en ærefuld titel blandt bønderne i det sydlige Kina; bondelæge ville egentlig være en mere korrekt titel. Barfodslægesystemet udvikledes i Shanghairegionen omkring 1958, men blev først sat rigtigt i kraft under kulturrevolutionen, der begyndte i 1966. Egentlig omfattede systemet 3 typer sundhedsarbejdere. barfodslægerne i landdistrikterne, arbejderlæger på fabrikkerne og rødgardistlæger eller gadelæger i byerne. Det er almindelige bønder, arbejdere eller husmødre, som har modtaget en vis videreuddannelse i sundhedsspørgsmål, som regel via kurser på mellem 1 og 6 måneders varighed. Meningen er, at deres arbejdskraft skal fordeles på arbejde i produktionen og sundhedsarbejde. Efterhånden er uddannelsen blevet noget længere. Deltagelse i produktionen er blevet reduceret og gradvist stadig mere medicinsk præget, f.eks., i form af dyrkning af lægeplanter og fremstillingen af medicin og tabletter på basis af disse.

Det anslås at der i dag er ca. 1,3 millioner barfodslæger i Kina og dette netværk af sundhedspersonale på lokalt niveau, er en vigtig forudsætning for at kunne gennemføre de sundhedspolitiske mål, Kina har sat sig. Arbejdsopgaverne er en kombination af hvad sygeplejersker, distriktslæger, hjemmesygeplejersker og fysioterapeuter udfører i Europa; specielt tager man sig af det forebyggende arbejde som f.eks. vaccinationer, sundhedskontrol, hygiejnevejledning, tilsyn og familieplanlægning. Behandlingen begrænser sig stort set til førstehjælp og behandling af de hyppigst forekommende sygdomme.

Barfodslægernes virksomhed er baseret på en praktisk og udogmatisk blanding af traditionel kinesisk og vestlig medicin. Penicillin og akupunktur anvendes sideløbende uden større, ideologiske problemer.

Barfodslægerne har bidraget til af punktere myterne om medicinsk arbejde og repræsenterer 2 af Maos væsentligste paroler, ført ud i praksis: «Stol på egne kræfter» og «Tjen folket». Barfodslægesystemet må anses for at være en effektiv måde at løse vigtige sundhedsproblemer i udviklingslandene. Det vil imidlertid kræve et udstrakt samarbejde på alle niveauer inden for sundhedssektoren, som tilfældet er med Kina, hvor specialister på de store hospitaler er forpligtede til at rejse ud til landdistrikterne, for at uddanne og samarbejde med barfodslægerne. Fremtiden for Kinas barfodslæger er uvis. Specielt efter Maos død i 75, er de grundlæggende principper i barfodslægesystemet blevet genstand for kritik. Færre opgaver i produktionen, mere uddannelse og større professionalisme vil bidrage til at reducere forskellen mellem barfodslægesystemet og det «etablerede» system.

D.B.