Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Sisal er en plante som leverer en af de vigtigste hårde fibre i verdens råvareproduktion. Den dyrkes udelukkende i u-lande og bruges for det meste i produktionen af reb og trosser. De største producentlande er Brasilien (35%) og Tanzania (30%). U-landenes eksport sker overvejende i halvforædlet form - som fibre. Kun en mindre andel eksporteres som færdigvarer.
Produktionstilvæksten har siden 1950'erne været svag som følge af de teknologiske innovationer indenfor industri, transport (skibe) og landbrug, og som følge af udvikingen af syntetiske materialer. Det er særlig polyetylen og polypropylen, der bruges til erstatning af naturligt sisal. Selv efter at de syntetiske produkter steg 30-70 % i pris som følge af de højere oliepriser i 70'erne, har dette billede ikke ændret sig.
Priserne er yderligere faldet som følge af yderligere investeringer i produktionen af syntetisk tov. Naturtov og syntetisk tov har nu omtrent lige stor markedsandel, men forbruget af naturtov stagnerer eller er på retur i de industrialiserede lande. Specielt i de kapitalistiske lande der står for 80% af sisalimporten i verden.
Sisalproduktionen foregår på landbrug af meget forskellig størrelse. I Tanzania er den underlagt statslig eksportkontrol, men ikke altid statslig eller kooperativ produktion. I Brasilien og andre producentlande er udenlandske selskaber direkte engageret - også i selve produktionen. Deres indflydelse på markedsføringen til i-landene varierer fra land til land, men er generelt set betydelig.