Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Norsk Telegrambyrå, i daglig tale kaldet NTB, er en af norsk presses vigtigste og mægtigste institutioner. Både som formidler af nyheder fra ind- og udland til NRK og hele dagspressen, som opinionsdanner og som reel og potentiel magtfaktor i nyhedsformidlingen i Norge.

NTB ejes af de norske aviser, og praktisk talt hele dagspressen er delejere. Aktuelt har 103 aviser aktier i selskabet, og stemmereglerne er formelt ordnet således, at ingen avis eller avisgruppe skal kunne få flertal i de styrende organer.

Bureauet modtager ingen statsstøtte, og det er ejerne, dvs. aviserne, der financierer det meste af driften ved at betale for at modtage NTB's tjenester. Disse består overvejende af generelle nyhedstelegrammer fra ind- og udland, sports- og pressefotos. NTB driver også en personaliatjeneste, handelstjeneste (børs- og valutanoteringer m.m.), telefonaviser i Oslo og Trondheim, samt Norges mest omfattende billedarkiv.

Aviser der abonnerer på NTB's generelle nyhedstjeneste modtager stoffet gennem et fjernskriver- og telefotonet. Dagligt sendes der i gennemsnit omkring 25.000 ord og 50-60 billeder ud fra NTB.

NTB blev oprettet af tyskeren Bernhard Wolff i 1867, og fortsatte som privat virksomhed frem til 1918 da dagspressen overtog. Samtidig ændrede bureauet profil fra at være udpræget tyskvenligt til at blive mere angelsaksisk orienteret. Det gav sig bl.a. udslag i, at Reuters Bureau i London blev taget ind som hovedkilde til udenrigstelegrammerne. Reuters har siden fastholdt denne stilling.

I mellemkrigstiden etablerede NTB sit eget billedbureau. I årene efter anden verdenskrig satsede bureauet på at udbygge et mere tidssvarende indenrigs nyhedsnet. Udenrigsnyhederne blev til gengæld trængt mere i baggrunden. Under krigen blev NTB overtaget af tyskerne, der gjorde det til deres vigtigste propagandacentral - i folkemunde kaldet «Not To Believe».

NTB i dag

NTB har hovedkontor i Oslo og afdelingskontorer i Trondheim og Bergen. Omkring 50 journalister er fast ansat, men bureauet har også aftaler om leverancer af artikler med over 100 journalister og korrespondenter, der er ansat på aviser rundt om i landet. Undersøgelser viser imidlertid, at det kun er en lille håndfuld af disse korrespondenter, der er aktive.

Udenrigsafdelingen har som primær opgave at oversætte og bearbejde nyhedstelegrammer fra NTB's faste internationale bureauforbindelser - Reuters, Tass, Deutsche Presse Agentur (DPA), United Press International (UPI) og det nordiske Ritzaus Bureau (RB), Finska Notisbureaun (FNB) og Tidningarnas Telegrambureau (TT). I samarbejde med TT, FNB og RB har NTB endvidere heltidsansatte korrespondenter i Washington, Bruxelles, Moskva og Beijing.

NTB i mediebilledet

NTB indtager en dominerende plads i centrum af norsk nyhedsformidling. Dette gælder specielt udenrigsstoffet. Næsten alt udenrigsstof der trykkes i norske aviser, er sendt ud fra NTB. Alt stof der sendes ud fra bureauet, er endvidere datakodet således, at det via hulbånd kan overføres direkte til de enkelte avisers sættemaskiner - med de farer for ensretning og ensliggørelse dette indebærer - ikke mindst sprogligt.

NTB telegrammerne anvendes meget af både radio, TV og aviserne. Specielt er de store og mellemstore aviser afhængige af udenrigsstoffet og de centrale rigsnyheder fra NTB.

Til trods for den vigtige og centrale position, er der imidlertid ringe offentlig debat om bureauets virksomhed. Dette kan skyldes, at NTB gør et godt arbejde. Det er dog mere sandsynligt, at årsagen skal findes i bureauets status som en avisejet korporativ virksomhed: Aviserne ønsker ikke offentlig debat om «sig selv».

Dertil kommer placeringen i nyhedsformidlingens «grå zone»: NTB har mellemleddets, ikke primærkildens rolle overfor publikum. En udpræget forsigtig redaktionel linie og det faktum at NTB telegrammerne som regel trykkes i aviser og læses op i TV og radio uden kildeangivelse, bidrager også til at skabe afstand og undgå debat.

Det er imidlertid et faktum, at NTB kan virke holdningsdannende, legitimerende og retningsgivende - både overfor publikum og andre massemedier. Eksempelvis bliver en nyhed fra NTB næsten automatisk en «godkendt» nyhed, der omtales i andre massemedier, mens det omvendte er tilfældet, når tomlen vendes nedad i NTB.

Forholdet mellem den stofmængde NTB får ind, og det der faktisk sendes ud igen, er også vigtig i denne sammenhæng. Gennemsnitlig får f.eks. udenrigsafdelingen daglig omkring 200.000 ord ind fra dens udenlandske bureauforbindelser, mens kun ca. 10.000 sendes ud til de norske massemedier og publikum. Indenrigsafdelingen får hver dag store mængder pressemeddelelser, korrespondenttelegrammer, tips og ideer der ikke benyttes - samtidig med at der er indarbejdet arbejdskrævende rutiner der giver ringe adgang til stoffet.

Den overvejende del af de telegrammer som NTB sender ud, hentes fra samfundets centrale magtcentre - fra Stortinget, ministerier, direktorater, politikamre, fra erhvervslivets organisationer og koncerner, samt fra topfolk i de samme centre. I denne sammenhæng har det ofte vist sig vanskeligt for oppositionelle og for uformelle grupperinger at komme til orde. For udenforstående ville det være interessant at få en løbende kritisk vurdering af hvad der kasseres og hvorfor.

Den forsigtige redaktionelle linie giver sig i øvrigt udslag i, at NTB yderst sjældent udsender telegrammer, der ikke er bekræftet officielt - dvs. fra ministre, virksomhedsledere, politimestre osv. Samtidig er stilen i telegrammerne kortfattet, koncentreret og lidt kedelig. I mange tilfælde er dette en rigtig linie, der kan virke som en modvægt mod andres sensationsopslag. Linien har imidlertid også ofte ført til overdreven forsigtighed og servilitet overfor den etablerede magtelite i samfundet.

C.V.K.