Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Nissen (1863-1920), norsk kvindesagsforkæmper og socialist. Fernanda Nissen stammede fra borgerskabet, og det var i den borgerlige kvindebevægelse, hun startede sin politiske karriere. Hun arbejdede både i Skuld og Norsk Kvindesagsforening. Hun begyndte også på en lærerindeuddannelse, men et tidligt giftermål fjernede hende i en periode fra det offentlige liv.

I slutningen af 1880'erne var hun med fuld fart på vej ind i socialisternes rækker. Under tændstikarbejderskernes strejke i 1889 gik hun i brechen for støttearbejdet til de strejkende, og snart efter deltog hun aktivt i Arbejderpartiet.

Hun opnåede efterhånden en solid position som litteratur- og teatermedarbejder ved Socialdemokraten, og blev endvidere valgt ind i Kristiania (Oslo) skolestyre og bystyre. Hun engagerede sig dybt og aktivt i en række sociale spørgsmål: Børnehjem, alderdomshjem, fødehjem, bedre kår for jordemødre, menneskelige boligforhold også for arbejderklassen. Hun var medlem af tilsynsudvalget for Kristiania Kredsfængsel, hvor hun gjorde en stor indsats for fangerne. Efterhånden blev hun en kendt og kær skikkelse for «samfundets stedbørn».

Hendes andet store arbejdsområde var kulturpolitikken. Hun arbejdede for, at Folketeatret skulle blive bygget, hun var medlem af tilsynet for det Deichmanske Bibliotek fra 1914 til sin død, og gennem Socialdemokraten arbejdede hun utrætteligt for at udbrede litteraturkundskab til arbejderne.

Fernanda Nissen førte en livslang kamp for at rejse kvinderne til kamp, få dem organiseret og gøre dem politisk aktive. Ved siden af Katti Anker Møller er der få, der har sat så dybe spor efter sig i arbejderkvindebevægelsen som hende.

V.E.E.