Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Som modtræk mod strukturrationaliseringer, virksomhedslukninger og forværrede beskæftigelsesmuligheder, udarbejdede arbejderne ved Lucas Aerospace i England fra 1974 deres egen plan for den fremtidige udvikling af virksomheden. Planen indeholdt ideer til en række nye produkter, som kunne dække centrale samfundsmæssige behov, samtidig med at de ansattes krav til sikre og meningsfulde arbejdspladser blev imødekommet.

Lucas Aerospace var en af Storbritanniens ledende producenter af avanceret teknisk udstyr til flyindustrien. Virksomheden var en del af den multinationale koncern Lucas Industries Ltd., som beskæftigede 80.000 personer i Storbritannien og 20.000 i andre lande. Lucas Aerospace havde i 1970 18.000 ansatte. Som en følge af den verdensomspændende krise i flyindustrien, besluttede ejere og ledelse, at dette tal skulle reduceres til det halve inden 1980. En så drastisk nedtrapning af virksomheden ville ikke blot berøre arbejderne i produktionen, men i lige så høj grad teknikere og ingeniører. De forskellige grupper af ansatte på virksomheden indså derfor, at hvis de skulle have nogen chance for at tage kampen op mod denne udvikling, måtte samtlige ansatte - både manuelle og intellektuelle - i alle dele af virksomheden stå sammen.

Denne erkendelse førte til, at der i 1970 blev nedsat et fælles tillidsmandsudvalg, som skulle samordne arbejdet med at fremme de ansattes interesser. Denne samordningskomite blev sammensat af repræsentanter fra samtlige 14 fagforbund, som organiserede de ansatte ved de 17 fabrikker, som udgjorde Lucas Aerospace. Men til trods for den organiserede modstand, blev arbejdsstyrken i årene frem til 1974 alligevel reduceret med ca. 25 %.

På dette tidspunkt tog samordningskomitéen derfor initiativ til at finde alternative anvendelser for det produktionsudstyr og de menneskelige ressourcer, som virksomheden rådede over. Komitéen henvendte sig til en række organisationer, institutioner og enkeltpersoner, som i den offentlige debat havde givet udtryk for bekymring mht. det stadig stigende misforhold mellem almindelige menneskers mest påtrængende behov og den flom af overflødighedsprodukter, som den teknologiske kunnen i vore dage bruges til at fremstille. Der blev foretaget ialt 180 sådanne henvendelser, men resultatet var magert - tre svar var alt man fik.

Man indså derfor, at det ville være nødvendigt at stole på de ansattes egen faglige indsigt, opfindsomhed og entusiasme, og der blev derfor gennem de enkelte fagforeninger udsendt spørgeskemaer. De var udformet således, at de tvang dem der svarede til at betragte sig selv i deres dobbeltrolle i samfundet - både som producenter og konsumenter. Initiativet resulterede i 150 idéer til nye produkter.

Forslagene omfattede både produkter, som umiddelbart ville være lønsomme, og produkter som ikke ville give overskud, men som ikke desto mindre ville dække fundamentale samfundsmæssige behov. For at undgå at ledelsen skulle udvælge de dele af planen, som havde det bedste lønsomhedspotentiale, mens den lod resten ligge, satte arbejderne som betingelse, at dersom et af de førstnævnte produkter skulle sættes i produktion, skulle også et af de sidstnævnte inkluderes i virksomhedens produktsortiment.

De forskellige forslag blev bearbejdet og systematiseret i følgende hovedkategorier: medicinsk udstyr; udstyr til udnyttelse af havets ressourcer; fjernstyringsanlæg; transportsystemer; bremsesystemer; alternative energikilder. I transportsektoren omfattede planen bl.a. et kombineret skinne- og vejkøretøj, som kunne danne udgangspunkt for et nyt integreret transporttilbud. En af fordelene med dette køretøj var, at det kunne klare meget kraftigere stigninger end konventionelle jernbaner. Dette ville indebære en betydelig reduktion i anlægsudgifterne, fordi skinneføringen ikke behøvede at blive lagt på udfyldninger og i tunneler, men kunne følge terrænet - et forhold som ikke mindst ville være af betydning for udviklingen af transporttilbudet i u-landene. Køretøjet skulle drives af en kombineret diesel- og elektromotor, som ville reducere brændstofforbruget med 50 % og forureningen med 80 %, sammenlignet med den type forbrændingsmotorer, som findes i vore dages biler.

Indenfor det medicinske område omfattede planen bl.a. en hjertemaskine, som var så lille, at den kunne installeres i en almindelig ambulance og en maskine som ville sørge for, at patientens blod blev holdt på den rigtige temperatur under komplicerede operationer.

Lucasplanen indeholdt også forslag til radikale ændringer ifht. jobudformning, oplæring og udvikling af arbejderne. Planen pegede på nødvendigheden af at standse tendensen til specialisering af arbejdsopgaverne og den dekvalificering der gør sig gældende i de fleste jobs og brancher indenfor industrien. Den måden planen blev til på afslører, hvilke enorme mængder af viden, indsigt og kreativitet der findes blandt folk, men som ikke får muligheder for at udfolde sig indenfor det eksisterende system.

Lucasplanen var desuden et fremstød i retning af at gribe direkte ind i kapitalejernes traditionelle ret til at lede og fordele arbejdet. Arbejdernes stærkeste kort her var, at de kunne lægge konkrete forslag på bordet til en alternativ udvikling. Da den samlede plan blev fremlagt i 1976, blev den imidlertid blankt afvist af Lucasledelsen, som heller ikke senere var villig til at gå i forhandling med samordningskomitéen.

Lucasarbejderne fik nok støtte fra flere af de største engelske fagforbund og fra dele af Labour, og der blev desuden igangsat lignende projekter indenfor andre brancher i den britiske industri. Men arbejdsgivernes modstand og Thatcherregeringens frontalangreb i 80'erne på den britiske arbejderbevægelse har foreløbigt knust forhåbningerne om begyndende udvikling af produktion på samfundsmæssige præmisser.

Selv om der i Danmark gennem det 20. århundrede er gennemført en række eksperimenter med medarbejderejede virksomheder, og i nogle tilfælde også produktion af varer udviklet på samfundsmæssige præmisser, nåede disse initiativer ikke samme omfang som Lucasplanen.

T.Hau. og A.J.