Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Arbejdsleder er en person, som leder og fordeler arbejdet blandt underordnede arbejdstagere, og vedkommende er den nærmeste overordnede for de underordnede arbejdstagere. Arbejdsledere kan have forskellige titler og betegnelser i forskellige dele af arbejdslivet som f.eks. arbejdsformænd, mestre, kontorledere eller afdelingsledere. Arbejdsledere kan have et ret varierende antal arbejdstagere under sig - fra blot nogle få til 40 og måske flere.

En arbejdsleder var i tidligere tider en person med stor magt og myndighed. Det hændte ofte, at han både ansatte og fyrede efter eget hovede. Indenfor mange lønsystemer kunne arbejdsformænd få stor indflydelse på arbejdstagernes aflønning. Endelig stod han for den daglige planlægning af arbejdet og delegering af folk til de forskellige jobs.

I dag har personaleafdelinger overtaget ansvaret for ansættelser og afskedigelser, og lønsystemerne giver langt mindre spillerum for, at arbejdsledere kan præge folks indtægter. Det er imidlertid fortsat således, at arbejdslederne udfører meget af den daglige planlægning. Men også her sker der ændringer. Mere og mere af detailplanlægningen i mange virksomheder sker nu på højere niveau, end det arbejdslederen befinder sig på. I højt mekaniseret eller automatiseret produktion vil folk desuden have faste jobs og processen vil under normale forhold gå af sig selv. Her har arbejdslederne ofte fået mere at gøre med at overvåge produktionens gang og gribe ind, når uforudsete ting sker.

På mange måder har arbejdsledere fået en mere underordnet position i arbejdslivet, og deres myndighed er samtidig blevet mindre. Skellet mellem arbejdsledere og de underordnede er utvivlsomt mindsket. Men alligevel må arbejdslederen i mange spørgsmål fortsat betragtes som arbejdsgiverens repræsentant overfor de underordnede.

S.Se.