Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Kim Il Sung |
Kim Il Sung (1912-94), præsident i Den Demokratiske Folkerepublik Korea og generalsekretær for Koreas Arbejderparti - det statsbærende parti i Nordkorea.
Kims familie måtte i 1925 flygte fra Korea til Manchuriet, pga. illegal politisk virksomhed vendt mod japanerne. Der kom Kim Il Sung aktivt med i den kommunistiske ungdomsbevægelse blandt emigranterne. I 1929-30 fængslede Kuomintangpolitiet ham i 18 måneder for denne virksomhed. I 1932 var han med til at oprette de første (militære) kommunistiske guerillagrupper i Manchuriet og i det nordlige Korea. De samarbejdede med den kinesiske kommunistiske guerilla. Kim Il Sung spillede en central rolle, da en række af de vigtigste guerillagrupper i 1934 blev samlet til Koreas revolutionære folkehær. Efter befrielsen fra den japanske besættelse blev Kim Il Sung, som blot var 36 år, valgt til Den Demokratiske Folkerepublik Koreas første premierminister i 1948.
Kim Il Sung spillede en afgørende rolle i udformningen af den økonomiske politik, som var grundlaget for den enorme økonomiske fremgang landet oplevede efter Koreakrigen. Denne økonomiske fremgang var baseret på Kims såkaldte Juche-ideologi, hvis hovedkerne var den fulde udnyttelse af egne kræfter og ressourcer. På dette grundlag blev Nordkorea genopbygget og opnåede økonomiske vækstrater, der langt overskyggede andre tredje verdens lande.
Udenrigspolitisk var Kim Il Sung eksponent for en selvstændig linie i forhold til de øvrige kommunistiske stater, og Nordkorea afviste i 1960- og 70'erne alle forsøg på at presse landet til at tage stilling i den ideologiske strid mellem Sovjet og Kina.
Fra starten af 60'erne gjorde Kim Il Sung sig til genstand for en intens persondyrkelse i Nordkorea og blandt flertallet af den koreanske minoritet i Japan. Denne politiske kampagne havde ikke meget at gøre med den afgørende vægt, som juche-ideologien lagde på fremstillingen af masserne som den afgørende kraft i samfundsudviklingen. Fra starten af 80'erne blev Kims søn, Kim Jong Il (1942-) gradvist inddraget i denne persondyrkelse, med det formål at køre unge Kim i stilling som den ældre Kims efterfølger som statsoverhovede i landet. Unge Kim blev udnævnt til sekretær for partiets centralkomite i 1973 og til øverstkommanderende for de væbnede styrker i 91.
Links til andre opslag i leksikonet | ||
Japan, Juche, Kina, Koreakrigen, Nordkorea (Den demokratiske folkerepublik Korea), Rusland | ||