Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Det norske Arbeiderpartiets Kvinneforbund blev stiftet i december 1901 med 260 medlemmer fordelt på følgende foreninger: Arbeiderpartiets Kvinneforening, Kvindelige tændstikarbejderes forening, Nydalens kvindelige arbejderforening, Maskinstrikkernes forbund, Syerskenes forening og Vask- og rengøringskvindernes forening.

Initiativet kom i første række fra Arbeiderpartiets kvinneforening, som samtidig fik støtte fra partiet selv. Formålet var at samle kvindelige fag- og arbejderforeninger på et «socialistisk grundlag», således at kvinderne gennem det kunne «varetage sine politiske interesser». Lovene slog fast, at formålet var at «virke for kvindernes sociale og politiske frigørelse, samt at værne om og fremme kvindernes faglige og økonomiske interesser i alle henseender». Forbundet blev tilsluttet DNA (Det Norske Arbeiderparti).

Frem til 1909 var Kvinneforbundet et Oslofænomen, men dette år gik det over til at blive et landsdækkende forbund. De første år blev de fleste medlemmer rekrutteret fra fagforeningerne, men især efter 1907 kom der også mange via de politiske kvindeforeninger. Arbejdet for faglig organisering, kvindestemmeret og valgarbejde stod centralt i foreningens første år, men efterhånden blev der også taget sager op med socialpolitisk tilsnit, og med direkte reference til arbejderklassens kvinder. Forbundet kan endvidere opfattes som partiets forlængede arm blandt kvinderne. Det engagerede sig i valgene og agiterede blandt kvinderne for partiets politiske mål.

I 1922 kom der gang i diskussionen om en omlægning af partiets kvindeorganisation. Debatten mundede ud i kravet om nedlægning af den selvstændige kvindeorganisation, og fra april 1923 overtog Kvindesekretariatet organisationsarbejdet blandt Arbeiderpartiets kvinder.

V.E.E.