Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Ivan Illich

Illich (1926-), radikal nordamerikansk kritiker og skribent. Ivan Illich startede oprindeligt i den katolske præstegerning. Han gjorde lynkarriere i systemet og ville i dag have været kardinal, hvis han ikke samtidig havde været oprører. Katolikker i USA ønskede at gennemføre en kampagne for at sende et stort antal missionærer til Sydamerika, men Illich mente det var kulturimperialisme og kæmpede imod. Efter en langvarig politisk tovtrækning blev han udsat for en vaskeægte inkvisitionsproces i Rom og mistede det meste af sin officielle tilknytning til den katolske kirke. Senere har Illich viet sit liv til en grundlæggende kritik af centrale træk ved det moderne industrisamfund.

I «Deschooling Society», (1971) går Illich til angreb på det formelle uddannelsessystem. Det forvandler viden fra at være en aktiv deltagelse til at blive en vare, som man tilegner sig fra et monopolforetagende kaldet skole. Læreren bliver en producent, eleven en konsument. Der opstår en slags kundskabskapitalisme - et skel mellem dem der har mange aktier i kundskabsmarkedet og derved har adgang til en lang række privilegier, og alle dem uden attest på kundskaber og derved uden tilsvarende adgang til privilegier. Oprøret mod den bevidstløse tiltro til den formelle uddannelses velsignelser var nok kommet - også uden Illich. Men han fremmede med sine artikler og bøger debatten.

Illich kunne have skabt sig et levebrød af at afskaffe skolen. Istedet forlod han alle disciplene og kastede sig over en anden forvokset samfundsenhed: Sundhedsvæsenet. Bogen «Medicinsk nemesis» blev et svidende opgør med den medicinske profession, med sygehusvæsenets udbygning, med sygdomsbegrebet og med den forestilling, at sundhed er noget vi køber os på sygehuset.

Han drøfter det samme problem i sin bog om sundhedsvæsenet som i bogen om uddannelsesvæsenet: Deltagelsen tages fra os. Vi bliver ting, som andre bestemmer over. Vi får ikke lov til selv at være med i processerne. Der vokser grupper frem som monopoliserer viden og færdigheder, og som til stadighed udvider deres monopoler på vor bekostning. Graviditet bliver et medicinsk problem. Det samme bliver fødsel, prævention, opdragelse, arbejdsløshed, alderdom, død og sorg. Vi forbruger professionel service og slipper for at tage del i vore egne problemer. Også oprøret mod «sundhedsimperialismen» ville være kommet i gang uden Ivan Illich. Men det ville næppe være kommet så hurtigt, så klart, og med så dybe perspektiver.

En tredje hovedstrøm af bøger og artikler har med energiforbrug og redskabstyper at gøre. En af bøgerne har titlen: «Tools for Conviviality» (1973). En anden hedder «Energy and Equity» (1974) - om energi og lighed. Det seneste område Illich har kastet sig over er sprogvidenskab. Ord er centrale midler til at forstå både mennesker og samfund. Vi kan vente mere hjælp fra Ivan Illich. Mere hjælp til at generobre ejendomsretten til vor egen problemløsning.

N.C.