Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Hobby, af det engelske «hobin», lille ridehest, også brugt i betydningen en kæphest, og da både som legetøj og i overført betydning som noget man er optaget af og gør med glæde, særligt i fritiden. Det er den sidste betydning der er gået ind i sproget med ordet hobby.

Når man skal forsøge at analysere hobbyvirksomhed i et samfundsmæssigt perspektiv, er det nyttigt at skelne mellem to forskellige former for hobby: 1. Aktiviteter hvor samlerglæden er det vigtigste: Frimærker, insekter, kunst osv. 2. Aktiviteter hvor skaberglæden er det vigtigste: Tæppeknytning, amatørmaleri, træskæring, snedkeri osv.

«Samlernes» hobby tilfredsstiller et læringsbehov og giver en speciel glæde ved, at samleren har følelsen af at eje noget som er specielt og særegent. Et element af glæde over det eksklusive er ofte til stede. En værdifuld samling af et eller andet kan også give ejeren en tilfredsstillelse af at have «skabt» samlingen mere eller mindre gennem sin egen indsats.

Den form for hobbyvirksomhed der tager sigte på at producere et eller andet produkt, kan tilfredsstille nogle af de samme behov som nævnt ovenfor. Men det ser ud til, at denne form for hobby mere direkte har sammenhæng med udviklingen af den moderne industrikultur. Et hovedtræk ved denne udvikling er, at flere og flere operationer bliver automatiseret og specialiseret. Det betyder, at færre og færre arbejdere får direkte føling med hele arbejdsprocessen fra råstof til færdigt produkt. De mister derved glæden ved selv at skabe. Tidligere produktionsmåder som håndværk og ikke-industrielt landbrug, gav udøverne mere af denne tilfredsstillelse. Parallelt med denne udvikling er fritiden blevet mere adskilt fra arbejdet. I denne fritid føler mange et behov for at beskæftige sig med noget, hvor de kan følge processen fra råstof til færdigt produkt. Derfor oplever vi, at flere håndværk som er i færd med at dø ud i samfundsøkonomisk forstand lever videre som hobbyvirksomhed. Eksempler er f.eks. garnfarvning og møbelpolstring.

De fleste mennesker anser hobbyvirksomhed som en positiv ting, hvor fritiden kan fyldes med noget meningsfyldt. Indenfor arbejderbevægelsen har man set det som en hovedopgave - gennem f.eks. Arbejdernes Oplysningsforbund - at stimulere til hobbyvirksomhed. Men set udfra det perspektiv vi her har lagt frem, kan man også betragte visse sider af hobbyvirksomheden som et sygdomstegn ved samfundsudviklingen. I al fald er både fænomenet og begrebet hobby fremmed for de fleste kulturer udenfor den vestlige industrikulturkreds. Det kan naturligvis delvist skyldes, at store grupper af befolkningen ikke har den fritid der skal til, men der er også meget som tyder på, at behovet ikke er så påtrængende, hvor de faktisk har fritid. I hobbyvirksomheden i de moderne samfund er der meget som tyder på, at hovedformålet ikke er at producere et resultat i form af et produkt. Det vigtigste synes at være selve arbejdsprocessen. Mange hobbyprodukter har ringe brugsværdi og havner på loft eller i kælder. Indtægt ved salg af hobbyprodukter er derfor også indenfor visse grænser skattefrie.

Hobbyvirksomhed - specielt af samlertypen - kan også afspejle social status. At samle på gammelt sølv, fornemt glas fra 1700 tallet og persiske tæpper fortæller ikke det samme som en frimærkesamling eller en samling sommerfugle.

Samlervirksomheden kan også være et element i den økonomiske spekulation. I det moderne samfund er kunst og antikviteter meget sikre investeringsobjekter, udover at de er statussymboler. I denne sammenhæng kan det være værd at nævne, at museer i moderne forstand er opstået udfra kongers og fyrsters private samlinger af statussymboler og eksotiske genstande.

A.M.K.