 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Fotografi
 |
| En landskabsfotograf fra fotografiets første år. (Arbejderbevægelsens Arkiv) |
Fotografi er en fællesbetegnelse for teknikker, som går ud på at fastholde det reflekterede lys fra et objekt i form af et varigt billede. Ordet fotografi kommer fra de græske ord for lys «fos» og skrive «grafein».
Det reflekterede lys påvirker en lysfølsom film, som er placeret i et lyskammer, et kamera. Lysmængden, som rammer filmen, reguleres af lukkerhastighed og blænderåbning. Lukkeren slipper lys ind med hastigheder som stort set varierer fra 1/1000 sekund til uendelig. Blænderåbningen varierer efter en international skala. Tilsammen udgør lukkerhastigheden og blænderåbningen en funktion, som må tilpasses styrken på det reflekterede lys og filmens hastighed (angives gerne i DIN- eller ASA-værdier). Fotografiske teknikker har været anvendt i omkring 150 år.
Fotografiets anvendelighed
Et kamera kan monteres på et mikroskop og indfange kromosomstrukturen i et DNA-molekyle. Det kan dokumentere fedtaflejringer i en blodåre. Det kan fungere medicinsk (røntgen). Ved hjælp af røntgenteknikker kan også farvelagene i et maleri afsløres. Pressefotografen er medproducent af historiens sekundviser, aviserne, beskriver og tolker tidens politikere, kunstnere, funktionærer og arbejdere, hverdagsagtige og dramatiske situationer, tidens egen puls. Naturfotografen ligger i kamuflagetelt døgn efter døgn for at få en los på nært hold, eller fotograferer midnatssolen hver halve time. Reklamefotografen præsenterer produkter eller tjenester på den mest fordelagtige måde.
I ethvert hjem findes et kamera. Ofte bruges det som støtte for hukommelsen. Helligdage og hverdage fanges af de lysfølsomme sølvsalte på filmen. Den færdigeksponerede film sendes til store, professionelle laboratorier til fremkaldelse, kopiering og fiksering, og kort tid efter foreligger kopier i sort/hvid eller farve eller som lysbilleder eller dias. Den avancerede amatør bygger gerne sit eget mørkekammer og bruger fotografiet, lysskriften, som hobby og måske efterhånden også som kunstnerisk udtryksform.
Som medium har fotografiet sin store styrke indenfor dokumentation - hvad enten det gælder DNA-molekyler, abortsøgende kvinder, månekratere eller stjernetåger. Men mediet er så rigt på muligheder, de fotografiske redskaber så anvendelige, at de kan bruges til både digtning og dokumentation, og ikke sjældent er digt og dokument sammenfaldende på en måde, som man kan opleve det i dokumentarisk litteratur. Poesien kan hentes i livets egen mangfoldighed, men lige så gerne i fantasiens og drømmens virkelighed.
Kunstnere indenfor andre udtryksformer udtaler sig ofte nedladende om fotografiet som udtryksform: «fotografen knipser bare», «fotografen dræber sit motiv, når han fanger det», «stift som et fotografi», «den mekaniske uskyld» o.s.v. Selv om det er relativt let at opnå acceptabel teknisk kvalitet på fotografiske billeder, er der ingen principiel forskel på fotografi og andre kunstneriske udtryksformer. Kameraet er, som blyanten og penslen, et redskab, og et redskab i hænderne på en kunstner vil gerne resultere i kunstnerisk arbejde.
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 27.948