Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Arbejdernes Fritænkerforbund

Arbejdernes Fritænkerforbund (AFF 1925-33), dansk, rådskommunistisk ateistgruppe tilknyttet Internationale for Proletariske Fritænkere (IPF).

AFF blev grundlagt af en gruppe udbrydere fra en tidligere eksisterende, kortvarig Fritænkerforening i København. De ledende personer i AFF var rådskommunisterne Harald Andersen-Harild Senior og Junior 1924/25. I modsætning til Fritænkerforeningen ville AFF agitere imod religion og kirkerne for derved at styrke viljen til klassekamp blandt arbejderne.

AFF forsøgte at opnå støtte hos Socialdemokratiet og DKP, men det blev nægtet adgang til partiernes presse. AFF eksisterede som propaganda-gruppe i København og udgav ved forskellige lejligheder blade og løbesedler.

Da flere ledere af IPF besøgte København i juni 1928 i forbindelse med Verdensligaen for Seksualreforms kongres holdt AFF et stormøde i Fælledparken. I den forbindelse gav IPF støtte til tidsskriftet Nye Tanker. Tidsskrift for socialistisk kultur og fritænkerbevægelse, som udkom med to numre samme år.

Da IPF blev splittet i slutningen af 1930 i en socialdemokratisk og kommunistisk Internationale, valgte AFF ikke af følge med nogen af de konkurrerende Internationaler. I stedet korresponderede AFF med det rådskommunistiske/anarkistiske Gemeinschaft Proletarischer Freidenker i Tyskland, som forsøgte sig på at samle venstreradikale fritænkere i endnu en ny internationale, som dog ikke nåede at blive realiseret før 1933.

Efter nazisternes magtovertagelse i Tyskland 1933 sluttede AFF's aktivitet. Dets hovedaktivister, Andersen-Harilds, brugte nu kræfter på hjælpearbejde til forfulgte kammerater i Tyskland og blandt emigranterne.

J.W.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Sidst ajourført: 12/10 2009

Læst af: 24.243