Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Gomulka, Wladislaw
Wladislaw Gomulka (1905-82), polsk kommunistisk politiker. Han blev født i en arbejderfamilie og udlært som kleinsmed. I slutningen af 1920'erne arbejdede han som sekretær for forskellige faglige organisationer i det sydpolske kulområde. Han blev arresteret for kommunistisk virksomhed i 1932, men løsladt igen i 34. De følgende to år tilbragte han i Sovjetunionen på Komintern højskolen i Moskva. Ved tilbagekomsten til Polen i 1936 blev han atter arresteret. I 1939 deltog han i kampene om Warszawa, og var i de følgende år aktiv i den polske modstandsbevægelse.
Gomulka blev i slutningen af 1942 medlem af politbureauet i kommunistpartiet - Det polske Arbejderparti (PPR) - der var blevet nydannet tidligere på året. I 1943-48 var han partiets generalsekretær, og efter befrielsen fra den tyske besættelse blev han desuden viceministerpræsident og minister for de befriede områder. Han arbejde i disse år for en «polsk vej til socialismen», hvilket førte til, at han i 1948 blev anklaget for «nationalistiske afvigelser». Året efter blev han udstødt fra partiets centralkomite og afsat fra sine regeringsposter. Han blev fængslet i 1951, men atter løsladt efter den 20. sovjetiske partikongres i 1956, hvor Stalins forbrydelser blev afsløret. Under urolighederne i Polen samme efterår - «det polske forår» - blev han atter medlem af centralkomiteen og gjort til partiets generalsekretær. Hans tilbagevenden til magten blev fulgt af en række økonomiske reformer og en vis politisk liberalisering - bl.a. ophævelse af pressecensuren - men fra slutningen af 1957 begyndte kursen atter at blive strammet, og Gomulka lagde sig de følgende år magtpolitisk og ideologisk tæt op af Sovjet.
I 1970 gennemførte regeringen drastiske forhøjelser af fødevarepriserne, hvilket udløste omfattende strejker og uroligheder. Som følge af disse måtte Gomulka december 1970 trække sig tilbage fra generalsekretærposten, der blev overtaget af Edward Gierek (1913-), og i starten af 1971 måtte han endvidere forlade statsrådet.
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Sidst ajourført: 1/5 2003
Læst af: 22.584