 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Bugge-Wicksell, Anna K.M.
 |
| Anna K.M. Bugge-Wicksell |
Bugge-Wicksell (1862-1928) kom tidligt med i kvindebevægelsesarbejdet i Norge. Allerede som gymnasieelev i 1883 var hun med blandt stifterne af diskussionsforeningen «Skuld», en privat kvindesagsforening. Senere kom hun med i Norsk Kvindesagsforening, hvor hun fungerede som formand fra januar 1888 til juni 1889. Hun blev formand efter Ragna Nielsen, i forbindelse med at Kvindesagsforeningens ledelse blev splittet under sædelighedsdebatten. Mens diskussionerne om seksualmoral og sædelighed rasede mest voldsomt, blev der holdt et møde i Studentersamfundet i Kristiania (Oslo), hvor det bl.a. blev hævdet, at seksuelle forhold mellem kvinder og mænd var en privatsag. Kvindesagskvinderne blev angrebet for at stille for store krav til mænds sædelighed. Kvindelægen og socialdemokraten Oscar Nissen mente, at kun ti procent af kvinderne havde kønsdrift, og at dette var forklaringen på, at det var let for kvinderne at være sædelige. Kvindesagsforeningen var rasende, og enkelte mente, man burde afholde et protestmøde. Generalforsamlingen mente imidlertid, at man ikke skulle tage diskussionen op på denne måde, og Ragna Nielsen gik i protest af som foreningens formand.
Bugge var særlig optaget af konkrete reformer, som var nødvendige for kvinders ligestilling med mænd. Hun var mere optaget af kvindeundertrykkelsens sociale og økonomiske årsager end af åndelige diskussioner om sædelighed. I artikler i kvindesagsforeningens tidsskrift «Nylænde» fremhævede hun kvinders økonomiske uafhængighed som en nødvendig forudsætning for kvindefrigørelse. I tråd med dette var hun også optaget af uddannelse og organisering af kvinder. Hun var en af lærerinderne i den «fri undervisning for kvinder», som nogle kvindesagskvinder havde taget initiativ til. Hun holdt foredrag om kvinders faglige uddannelse og var optaget af, at kvinder skulle få lov at komme i lære hos håndværkere. I «Nylænde» slog hun til lyd for en pensionskasse for husassistenter. Bugge deltog aktivt i arbejdet for kvindestemmeret. I 1888 rejste hun som medlem af Kvindestemmeretsforeningen rundt i landet og agiterede for kvinders stemmeret.
I 1889 giftede Anna Bugge sig med svenskeren, senere professor, Knut Wicksell og hun forlod kvindebevægelsesarbejdet i Norge. Hun blev juridisk kandidat i Lund i 1911. Hun deltog også i andet politisk arbejde end kvindesagsarbejde. Som resultat heraf blev hun medlem af Folkeforbundets permanente mandatkommission i 1921, og blev dermed den første kvinde i Folkeforbundet.
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 25.911