Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Aktionisme
Udtrykket beskriver overordningen af et middel - den politiske aktion - fremfor en mere langsigtet forfølgelse af bestemte mål. Betegnelsen anvendes, når en politisk aktion menes at skade målet. «Blind aktionisme» er en forstærket udgave af samme fænomen.
Indenfor en socialistisk bevægelse vil tendensen til aktionisme altid være tilstede. For det første fordi springet fra gennemtænkt aktion til aktionisme ikke altid er så langt; for det andet fordi bevægelsen altid rummer tendenser, som er utålmodige og ikke er i stand til at underordne det aktuelle i forhold til det langsigtede; for det tredje fordi en bevægelse let kan havne i en sådan form for afvigelse pga. behovet om at bekræfte sin eksistensberettigelse. Det mest slående eksempel på aktionisme i nyere tid var ultravenstre grupperne i Mellemeuropa - særlig den tyske Baader-Meinhof-gruppe. Men aktionisme kan optræde i langt mildere form end terroraktioner. I dansk sammenhæng var en række af de vilde strejker der blev gennemført i starten af 1970'erne mere udtryk for aktionisme end elementer i en gennemtænkt politisk strategi. Mange af de aktioner BZ bevægelsen og senere den autonome bevægelse gennemførte i Danmark i 1980'erne og ind i starten af 90'erne var i højere grad udtryk for aktionisme end dele af en politisk strategi for forandringen af samfundet.
Hvad der er aktionisme og hvad der er en korrekt aktion vil i sagens natur altid være genstand for diskussion.
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 29.160