Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Aktieudbytte

Aktieudbytte (også kaldet «dividende») repræsenterer den form for ejerindtægt, som ejere i aktieselskaber modtager. Det regnes i procent af aktiernes pålydende værdi. Den pålydende værdi er det beløb, som er stemplet på aktiebrevene. Denne værdi modsvarer som oftest det beløb, som blev betalt for hver enkelt aktie, da selskabet blev dannet, og kaldes derfor også for pari kursen. Senere vil omsætningskursen for aktierne på børsen som regel afvige fra den pålydende værdi. Udbyttet af aktier bliver beskattet, både på aktionærernes hænder og på selskabets, men ikke fuldt ud for begge.

aksjebrev.jpg (5636 bytes)
Aktiebrevet, symbolet på arbejdsfri indtægt, magt og indflydelse.

Aktieudbytte er en form for arbejdsfri indtægt. Under kapitalismen er dette naturligt, fordi den borgerlige ideologi og økonomiske teori betragter kapital som en værdiskabende faktor. Hovedårsagen til at der eksisterer arbejdsfrie indtægter er imidlertid den private ejendomsret til produktionsmidlerne. Socialister kan ikke acceptere dette princip - kapital er historisk skabt af arbejde, som er den eneste værdiskabende faktor.

Derfor må det være et mål for den fagligt politiske kamp under kapitalismen principielt at gå mod enhver udbetaling af udbytte til aktionærer. Dette må i første række ske lokalt på arbejdspladserne. Udover at udbetalingen af udbytte er en arbejdsfri indtægt, indebærer den nemlig også en tapning af kapital fra arbejdspladserne. Denne kapitaltapning kan også ske på mere «effektive» måder gennem selskabsjuridiske metoder, f.eks. ved at ledelsen/ejerne udskiller ejenandele og overdrager disse for symbolske beløb til andre selskaber, som de selv opretter og kontrollerer. 1980'ernes selskabstømmersager er et andet eksempel på udplyndringen af værdierne i en virksomhed. Fælles for metoder af denne art er, at de svækker arbejdspladserne for dem der har skabt de værdier, der bliver manipuleret med.

Forslag om udbytteudbetaling kan mødes med traditionelle fagligt-politiske aktioner som strejke, sitdown aktioner o.l. Det kan også mødes med mildere metoder, som ligger indenfor den kapitalistiske lovgivning. F.eks. ved at medarbejderrepræsentanter i virksomhedens bestyrelse nedlægger protest mod udlodning af de arbejdsfrie indtægter - aktieudbyttet.

Specielt når det gælder virksomheder som har økonomiske problemer, er det direkte uansvarligt at uddele udbytte. Man har også set mange eksempler på, at selskaber som modtager betydelige midler fra staten i direkte støtte pga. problemer, giver aktionærerne udbytte.

O. N.

Beslægtede opslag

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 33.475