Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Black Panthers Party (BPP)

De sorte panteres Parti (Black Panther Party, BPP) i USA blev dannet i oktober 1966 af Huey Newton (1942-89) og Bobby Seale (1936-). Black Panther Party for Self Defense blev den sorte militante organisation, der i slutningen af 1960'erne var mest kendt, både i og udenfor USA. De sorte pantere fik omfattende støtte fra unge sorte i storbyerne. De bar gruppens symboler - sorte læderjakker og sorte baretter - og bar samtidig ofte åbenlyst våben. Gruppen blev samtidig genstand for betydelig interesse fra de lokale politistyrker og fra FBI. Gruppen mistede allerede i slutningen af 60'erne kraft som følge af væbnede interne opgør og destruktiv infiltration fra myndighedernes side, der øgede splittelsen mellem panterne og andre sorte militante grupper.

Newton var allerede en sort militant aktivist, da han i 1961 mødte medstudenten Seale på Merritt College i Oakland. De sluttede sig begge til den Afro-Amerikanske Sammenslutning, der blev ledet af Donald Warden, men de blev hurtigt utilfredse med Wardens prokapitalistiske form for sort nationalisme. Deres holdninger var mere i tråd med Malcolm X - især efter at han i 1964 brød med Elijah Muhammads Nation of Islam - og med Robert F. Williams der var flygtet til Cuba gik ind for guerillakamp. Efter at have været knyttet til dels Merritts Soul Student Advisory Council og med den Williams inspirerede Revolutionary Action Movement dannede Newton og Seale BPP for at udvide deres politiske aktivitet, der især gik ud på at «overvåge svinene» - dvs. holde øje med politiets aktiviteter i de sorte bydele for at sikre at deres borgerrettigheder blev respekteret.

BPP droppede for Self Defense fra sit navn i 1967, men gruppen var fortsat en paramilitær organisation, der blev holdt sammen gennem Newtons ideer, der baserede sig på en blanding af marxisme-leninisme, sorte nationalistiske teorier og eksemplerne fra de revolutionære bevægelser i Asien og Afrika. Selvom Newton og Seale på et tidspunkt skaffede midler og blev berygtede ved at sælge bøger med citater af Mao Tse-tung, så var den revolutionære teori der i midten af 60’erne betød mest for dem, den Franz Fanon havde udviklet i sin bog, Fordømte her på jorden (1965). Panternes appel til de unge var ikke baseret på deres i øvrigt noget uafpudsede ideologi, men derimod deres villighed til at lægge sig ud med politiet i forfølgelsen af deres grundlovssikrede ret til væbnet selvforsvar blandt sorte. Panterne eksplicitte politiske mål var formuleret i det 10. og sidste punkt for deres platform eller program: «Vi ønsker jord, brød, boliger, tøj, retfærdighed og fred. Som vores politiske mål ønsker vi gennemførelse af en folkeafstemning i USA under FN opsyn, hvor kun sorte kolonisubjekter kan stemme, og som har til formål at afklare den sorte befolknings nationale slutmål».

BPP’s udvikling blev afgørende berørt, da Huey Newton den 28. oktober 1967 blev arresteret, anklaget for mord, efter at en skudepisode i Oakland havde ført til en pansers død og at en anden blev såret. Med bevægelsens vigtigste leder i fængsel, måtte Seale og Eldridge Cleaver (1935-) i stigende omfang påtage sig rollen som talsmænd for bevægelsen. Cleaver havde tidligere været fængselsaktivist, havde været knyttet til Malcolm X og blev nu bevægelsens informationsminister. Han skrev artikler til det Nye Venstres blad Ramparts, var en stærk offentlig taler og prægede i stigende grad offentlighedens billede af panterne med hans opfordringer til sort støtte og voldsomme verbale udfald mod sorte kontrarevolutionære.

I februar 1968 begyndte Stokely Carmichael (1941-) at rejse spørgsmålstegn ved Cleavers rolle som partiets dominerende talsmand. Cleaver og Seale havde i første omgang bedt Carmichael der var tidligere SNCC leder om at deltage i «løslad Huey» demonstrationer. Carmichaels pan-afrikanske perspektiv lagde vægt på racemæssig enhed og stod dermed i skarp kontrast med de sorte panteres ledere, der lagde vægten på klassekamp og på at tiltrække støtte fra den hvide venstrefløj i kampagnen for at få Newton løsladt. Selv om han nedtonede sin politiske kritik af partiet - indtil han i sommeren 1969 trak sig fra posten som dets premierminister - så indledte de ideologiske og personlige spændinger mellem Carmichael og de andre panterledere en periode af ofte intense interne kampe i det sorte militante miljø. I februar var der blevet annonceret dannelsen af en alliance mellem SNCC og panterne, men den brød sammen allerede den følgende sommer. Panterne beskyldte Ron Karenga der var leder af en gruppe i Los Angeles for at være en «svinehandler nationalist», og dette udløste en stadig kraftigere rivalisering mellem de to grupper, der kulminerede i januar 1969, da det kom til en ildkamp mellem grupperne på UCLA, der kostede 2 pantere livet.

Politiets angreb og FBI’s infiltration af organisationen forstærkede panterledernes tendens til at stille spørgsmålstegn ved motiverne, hos de sorte militante aktivister der ikke i alle henseender var enige i partiets strategi eller taktik. Allerede i august 1967 havde FBI igangsat et COINTELPRO program rettet mod panterne, for at hindre dannelsen af «en koalition af militante sorte nationalistiske grupper» og fremkomsten af «en sort messias», der «kunne samle og radikalisere disse voldselementer». Den FBI inspirerede misinformation, infiltrationen med stikkere og utallige politioverfald bidrog til panternes belejringsmentalitet. Den 6. april 68 angreb politiet et hus, der rummede flere pantere, dræbte partiets 17-årige kasserer og sårede Cleaver, der blev sendt i fængsel igen for at have overtrådt sin betingede løsladelse. I september 68 blev Newton dømt for manddrab og idømt 2-15 års fængsel. I december blev to af partiets ledere i Chicago, Fred Hampton og Mark Clark, dræbt under et politiangreb. Ifølge partiets advokat var 28 pantere ved slutningen af årtiet blevet dræbt. Samtidig var Newton fortsat i fængsel. Han slap først ud efter en appelsag i 1970. Cleaver ville ikke tilbage i fængsel og var gået i eksil i Algeriet, og mange andre pantere stod overfor lange fængselsstraffe som resultat af den intense undertrykkelse. I 1970 indledte myndighederne i Connecticut et fejlslagent forsøg på at få dømt Seale for mordet på et pantermedlem i staten.

I starten af 70’erne svækkedes panterne yderligere som konsekvens af angrebene udefra, retslige problemer, interne modsætninger og mistede derfor hastigt betydning. Efter at Newton i 1970 var blevet løsladt, forsøgt han at genoplive partiet ved at forkaste Cleavers opflammende retorik, der lagde vægt på umiddelbar væbnet kamp. Frem for konfrontation med politiet lagde Newton vægt på serviceprogrammer i de lokale sorte samfund, som uddelingen af gratis morgenmad til børn og gennem midten af 70’erne ved at deltage i valgkampe. Disse forsøg på at genvinde folkelig støtte led imidlertid bagslag, efter at der blev offentliggjort anklager om, at Newton og andre pantere var engageret i afpresning og angreb på andre sorte. Omkring midten af 70’erne var de fleste gamle pantere - herunder Seale og Cleaver - blevet smidt ud, eller var gået selv, og Newton der blev stillet overfor en række kriminelle sigtelser flygtede til Cuba. Også efter sin tilbagevenden til USA forblev han en kontroversiel figur. Selvom han færdiggjorde et doktorat og fortsat var politisk aktiv, var han også involveret i narkohandel. Han blev skudt og dræbt i Oakland i sommeren 1989 under et narkoopgør.

C.C. og D.M.C.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 15/9 2018

Læst af: 150.250