 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Mexicanersagen
Den 1. april 1977 anholdtes mexicaneren Jaime Martinez i København. Samme aften blev tre danskere arresteret. De to boede i kollektiv med Martinez, den tredje var tidligere kæreste med ham. Deres bopæle blev ransaget, og ting og sager medtaget. Det viste sig senere, at de i længere tid var overvåget af PET, både telefonaflyttet og skygget.
De tre danskere blev i modsætning til Martinez løsladt om natten, men sigtelserne blev opretholdt. De var alle fire sigtet efter den milde spionageparagraf (§ 108), og terrorisme-paragraffen (§ 114). (Berlingske Tidende, 25.4.1977, mente, at «Fængslet mexicaner måske Castrospion»).
Jaime Martinez var kommet til Danmark i 1970, og hans bror, Tomas Martinez kom til Sverige i 1976. Tomas havde været politisk særdeles aktiv i Mexico. En ukendt gruppes flykapring medførte bl.a. hans frigivelse og udvisning til Cuba, hvorfra han dog søgte videre til Sverige. Under behandlingen af hans sag, fik de svenske myndigheder oplysninger fra Mexico om, at han var terrorist og cubansk spion. Derfor blev Tomas overvåget, og et par måneder efter anholdtes begge brødre kortvarigt i Oslo, hvorefter de sendtes til Sverige. Dansk og svensk politi blev underrettet.
Broderen Tomas anholdtes senere igen i Sverige i forbindelse med en større «terrorsag», hvor tre latinamerikanere - herunder Tomas selv - udvistes til Cuba, og en brite udvistes til England. I Sverige var små hundrede mennesker efterhånden blevet afhørte eller anholdte på grund af det svenske SÄPO's veludviklede fantasi og terrorfrygt, og yderligere var to vesttyskere og en græker udvist.. Men efterhånden skrumpede sagen ind, og 11 svenskere sigtedes for at have hjulpet 2. Junimanden Norbert Kröcher, der var den ene udviste til Vesttyskland.
Tomas blev udvist, fordi han mistænktes for at have forbindelse med de udviste vesttyskere, som sigtedes for planer om terrorvirksomhed. Tomas kendte nemlig overfladisk en anden mexicaner, der kendte Kröcher. Men ingen af de sigtede i øvrigt kendte Tomas, bortset fra mexicanerens kone, der for øvrigt fik tiltalefrafald.
Der er intet i de omfattende svenske undersøgelser, der godtgør, at Tomas og Jaime Martinez var tilknyttet en gruppe omkring Norbert Kröcher.
Men Mexicanersagen var en udløber af den svenske sag. Lidt før anholdelserne i København var de første 14 personer blevet arresteret i Sverige. Allerede under anholdelserne henviste de danske betjente til den svenske sag. Jaime Martinez blev holdt varetægtsfængslet i isolation i 141 dage, til han blev endeligt udvist, og fløjet til Mexico den 19. august 1977. To betjente ledsagede ham, og ved ankomsten arresteredes han ved flyet af mexicansk politi. Udvisningen havde karakter af en udlevering. Udvisningen var besluttet i Regeringens Sikkerhedsudvalg, sikkert under indtryk af samtidige, blodige RAF-aktioner.
Martinez blev aldrig stillet for en domstol, og blev således hverken dømt eller frikendt. Justitsministeriets pressemeddelelse om udvisningen indledes med ordene:
«Grundlaget for udvisningen er mistanken om den pågældendes deltagelse i virksomhed, som indebærer en risiko for den danske stats sikkerhed».
Udvist uden dom efter syv år i Danmark på mistanke om en risiko - det må der være en forklaring på. Ved siden af det oppiskede terrorhysteri, kan det konstateres, at sagen ganske enkelt smuldrede for PET og anklagemyndigheden. F.eks.: Den ene sigtede danskers bjergbestigningsudstyr blev forsøgt mystificeret. To aluminiumsflasker til sprit blev til «bombelignende genstande», og en signalstift med lys og røgpatroner blev til «en slags skydevåben med tilhørende ammunition», der oven i købet «ikke var tilladte i henseende til våbenlovens bestemmelser» - uagtet at det hele var købt i Spejdersport, en detalje som PET undlod at indføre i afhøringsrapporten.
Den var også gal med spanskkundskaberne i forbindelse med oversættelsen af de aflyttede samtaler. Det mexicanske udtryk gordo eller gorda (tykke), som venner ofte tiltales med, blev til navnet på den «hemmelige celle eller spiongruppe», som Martinez skulle stå i spidsen for.
En cubansk «Europa-Brigade» dukkede op i sagen som et skummelt cubansk tiltag over for europæiske lande. Men de omtalte «brigader» var - og er - frivillige arbejdsbrigader, der f.eks. deltager i sukkerhøsten eller bygger skoler. Siden 1968 har der været danskere afsted på sådanne arbejdsbrigader, og Dansk Cubansk Forening samarbejder til dags dato med søsterorganisationer i Norden om «Nordiske Brigader».
Samtidigt udfoldede der sig et stort og ualmindelig bredt sammensat støttearbejde til fordel for den isolationsfængslede Martinez, lige som Folketingets Retsudvalg og dets formand, Ole Espersen, forsøgte at intervenere. Sagens forløb tydede på uprofessionel håndtering og terrorfrygt i alle led, og sluttelig Orla Møllers og Justitsministeriets dække over dette - og dem selv - ved en udvisning, frem for en tiltalerejsning. I oktober 1977 afsluttede statsadvokaten i øvrigt sagen med et tiltalefrafald, men det fik ingen praktisk betydning for Martinez.
Mexicanersagen satte derved også fokus på udlændinges manglende retssikkerhed i Danmark, og medvirkede til at der nedsattes et Folketingsudvalg, der skulle se på Udlændingeloven.
Udvisningen i august udløste en storm mod justitsminister Orla Møller, der samtidig som forsvarsminister var under angreb på grund af Hetler-sagen. I sit forsvar indførte Orla Møller nu for første gang i Mexicanersagen den vesttyske terrordimension. Men den første oktober 1977, havde han trukket sig fra begge sine ministerposter, og Anker Jørgensen udnævnte Erling Jensen til justitsminister og Poul Søgaard til forsvarsminister. Orla Møllers tilbagetræden begrundedes offentligt med, at han havde fået en højtstående post i NATO i Bruxelles.
Da Jaime Martinez blev udvist til Mexico og fængsledes, frygtede mange for hans sikkerhed. Men på en eller anden måde kom han senere til Schweiz, hvor han blev gift. Herfra kontaktede han sine danske venner, og fortalte, at han stadig havde det psykisk dårligt efter sine oplevelser. Mange kendte sagen, men ikke tiltalefrafaldet. Det komplicerede hans liv.
Martinez dukkede op i medierne igen flere gange. BT vidste i 1978, at han efter udvisningen havde været på terroristkursus på Cuba og nu opererede illegalt i Spanien eller Portugal. Men han var altså i Schweiz, og havde for øvrigt aldrig været på Cuba eller i Spanien eller i Portugal. De forskellige forlydender om Martinez blev samlet op af en af den vestlige disinformations frontfigurer, Claire Sterling. Da hun udgav sin bog, The Terrorist Network i 1981, var Martinez blevet cubansk agent i Europa. Nu skulle han og hans bror have været på et intensivt terroristkursus på Cuba i 1972-76, og de havde tilhørt en tysk-sydamerikansk terroristring i Skandinavien, der i virkeligheden var oprettet af KGB, men gennem den cubanske efterretningstjeneste DGI. (BT 26.3.1981). Således dukkede spekulationerne fra 1977-78 op igen i forbedret udgave, og kunne genlanceres med Claire Sterlings autoritet.
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 38.292