 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Iglesias Argüelles, Gerardo
Gerardo Iglesias Argüelles (1945-), spansk kommunistisk politiker. Han blev født 29. juni 1945 i Asturias som søn af minearbejderen Gumersindo Iglesias og Priscila Argüelles. Han er gift to gange, i 1964 og 88.
Iglesias gik i skole til han var 12 år. Da blev hans far sat i fængsel for sine aktiviteter mod Franco-diktaturet. Iglesias blev derfor sat i arbejde for at forsørge familien. Først som murerarbejdsmand som han dog hurtigt opgav, for i stedet at blive minearbejder. I 1960 meldte han sig ind i det spanske kommunistparti (PCE), og blev øjeblikkeligt involveret i parti- og fagforeningsmæssige aktiviteter vendt mod Francodiktaturet. Han blev derfor gentagne gange i løbet af 60'erne arresteret. I 63 blev han valgt til PCE's regionalkomite i Asturias. Fra december 1966 sad han 4½ år i fængsel for sit arbejde i de illegale kommunistisk dominerede arbejderkommissioner, CCOO. Efter sin løsladelse i juli 71 arbejdede han fuldtids for PCE og blev 2 år senere medlem af dets centralkomite. I 1976-78 var han generalsekretær for CCOO i Asturias og desuden medlem af bevægelsens nationale sekretariat.
I 1978 blev Iglesias valgt som generalsekretær for PCE i Asturias og var samtidig medlem af partiets nationale eksekutivkomite. Han stillede op ved parlamentsvalgene i 77 og 79, men uden at opnå valg. Til gengæld blev han i april 79 valgt ind i Asturias' regionalparlament.
Efter et voldsomt internt opgør i PCE erstattede han i november 1982 Santiago Carillo som partiets generalsekretær. Han fik til opgave at genetablere enheden og stabiliteten i partiet. Han spillede en ledende rolle i organiseringen af generalstrejken i Spanien den 20. juni 85, og i folkeafstemningen i foråret 86 om Spaniens tilslutning til NATO.
I april 86 var Iglesias med til at danne venstrefløjsalliancen Izquerda Unida (IU, Forenet Venstre), hvori bl.a. PCE indgik. Ved valget i 86 blev han endelig valgt til det spanske parlament.
På PCE's 12. kongres i februar 88 trak han sig tilbage som partiets formand, og vendte tilbage til sin oprindelige beskæftigelse som minearbejder i en kulmine i Asturias. En beskæftigelse han senere forlod for at blive freelance journalist og radioreporter.
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 32.458