Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Wollstonecraft, Mary

Wollstonecraft (1759-1797), engelsk forfatter og kvindesagskvinde. Mary Wollstonecraft blev født på landet i en familie med seks børn. Barndommen var præget af, at faren drak og mishandlede moren.

Mary Wollstonecraft levede som voksen et liv, som på mange måder var typisk for alle de ugifte og ejendomsløse kvinder, som ikke helt hørte til underklassen. Kvinderne fra de laveste samfundslag måtte klare sig ved hjælp af det grove arbejde som til enhver tid var for hånden, hvis de da ikke måtte ernære sig som prostituerede. For ejendomsløse «mellemklassekvinder» var der stort set to veje at gå, enten at gifte sig eller at tage underbetalt arbejde som guvernante, privatlærerinde eller selskabsdame.

Wollstonecraft prøvede forskellige typer arbejde, på samme måde som sine to søstre. I flere af sine breve til søstrene og i hendes første hæfte: «Thoughts on the Education of Daughters» (1787), fortæller hun om, hvor ydmygende hun oplevede sine arbejdsforhold.

Men i 1787 fik hun et ordentligt arbejde, hvilket kom til at adskille hendes liv drastisk fra søstrenes og mange almindelige kvinders liv. Kvinder som i mange tilfælde levede i kedsomhed på de engelske og irske godser. Da hun udgav bogen «Tanker omkring uddannelse af døtre», kom hun i kontakt med Londonbogtrykkeren og boghandleren Joseph Johnson. Han udgav mange af de vigtigste debatbøger i disse år. Han tilbød hende at blive fast knyttet til forlaget som oversætter og konsulent.

Wollstonecraft flyttede til London, hvor hun boede fra 1787 til 1792. Gennem kredsen omkring Johnson kom hun ind i samtidens debatmiljø. Dette debatmiljø var præget af emner som menneskerettigheder, den franske revolution osv. Hendes første bog fra denne periode hed netop: «A Vindication of the Rights of Men» - en forsvarstale for menneskets rettigheder (1790). Bogen var et svar på politikeren Edmund Burkes rasende angreb på den franske revolution. Wollstonecraft svar var et blandt 38 - det allerførste. Thomas Paines tobindsværk «Menneskerettighederne» er nok det mest kendte.

I 1792 udkom bogen «A Vindication of the Rights of Woman». Dette værk regnes for at være hendes vigtigste bog. Ideverdenen i oplysningstiden var i vid udstrækning præget af krav om, at fødselsprivilegierne skulle afskaffes - det måtte skabes større lighed mellem menneskene. Dette var krav, som flere af de største filosoffer i samtiden - mere eller mindre helhjertet - mente også burde gælde for kvinder. alligevel var Mary Wollstonecraft den første som knyttede sine egne - og andre kvinders - bitre erfaringer sammen med disse nye lighedsidealer.

Bogen er på over 200 sider, og skal være blevet skrevet på seks uger. Den er præget af mange overlapninger og kringlede formuleringer, men også af mange præcise opdagelser og vurderinger. Hovedtanken er, at hvis man går ind for lighedsidealet, må man være konsekvent og også lade det gælde for kvinderne. I bogen påpeger hun bl.a., hvilken forkrøblet indflydelse opvæksten og mangel på adgang til uddannelse har på kvindesindet: Hele kvindes liv var indrettet på at behage manden.

I forlængelse af dette gik Wollstonecraft også imod Jean-Jacques Rousseaus bog «Emile», hvis opfostringsideal gik ud på, at pigerne skulle lære at indordne sig, hykle og rydde op efter manden. Et af de krav Wollstonecraft formulerede, gik ud på at forbedre uddannelsen af kvinder og piger. Hun kom forsigtigt ind på, at kvinder egentlig også burde have valgret.

Bogen fik både omfattende ros, men vakte også rasende modstand. Samme år rejste Wollstonecraft til Paris, hvor hun boede i to år. I det ufuldstændige stykke «Letters on the French Revolution» gav hun udtryk for de modstridende følelser og tanker hun havde om udviklingen i den franske revolution. I Paris mødte hun den nordamerikanske kaptajn Gilbert Imlay. Hun flyttede sammen med ham, og fik et barn med ham - datteren Fanny. Men han blev efterhånden træt af forholdet. Dette kom indirekte frem i alle de følelsesladede breve, hun skrev til ham, mens hun var gravid og efter fødslen. Hun boede på denne tid overvejende alene i Paris, mens han var travlt optaget af at opbygge sig en karriere som handelsmand.

For at udsætte den endelige afgørelse om hvorledes det skulle gå med deres forhold, blev de enige om, at hun skulle tage ud på en forretningsrejse til Skandinavien for ham. Det var i 1795. Hun havde sin datter på et år og en fransk barnepige med sig. Skildringen af denne vanskelige færd finder vi i bogen «Letters Written During a Short Residence in Sweden, Norway and Denmark» (1796), som er en af de litterært set bedste bøger Wollstonecraft har skrevet.

Da hun vendte hjem, blev hun endelig klar over, at Imlay havde en elskerinde. Han havde altså holdt hende for nar. Efter et opgør prøvede hun at drukne sig i Themsen, men blev reddet i land. Noget senere mødte hun den samfundskritiske filosof William Godwin. I marts 1797 giftede de sig i hemmelighed: Godwin var gået klart og voldsomt imod ægteskabsinstitutionen i sit hovedværk, «Politisk retfærd». Wollstonecraft var atter en gang gravid. Hvis man skal dømme ud fra deres breve fra denne tid, så var deres forhold meget harmonisk. I september samme år fødte Mary Wollstonecraft datteren Mary, men selv døde hun i barselssengen.

Datteren Mary blev senere gift med digteren Shelley. Hun er forfatter til den kendte skrækroman «Frankenstein».

T.Li.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 23/10 2003

Læst af: 50.400