Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Venskab

Venskab er et frivilligt, gensidigt og varigt forhold mellem to personer. Det adskiller sig fra bekendtskab og kammeratskab ved en større følelsesmæssig åbenhed, nærhed og forpligtethed. Venskab er kendetegnet ved loyalitet, fortrolighed, positive følelser overfor hinanden, respekt og en vis grad af overbærenhed. I modsætning til kærlighedsforhold er erotiske følelser og handlinger ikke nødvendige sider ved venskabelige forhold. Men venskab udelukker ikke seksualitet.

Hvor opstår venskab?

Ideelt set indgås venskaber uafhængig af alder, køn, klasse, udseende, personlige interesser og værdier. Forskning har imidlertid vist, at venskab overvejende opstår mellem personer, som er omtrent lige gamle, af samme køn, med nogenlunde ens social status og med forholdsvis ens materielle og kulturelle interesser og nogenlunde sammenfaldende livsopfattelse. Større ændringer hos den ene part ifht. status, interesser og værdistandpunkter indebærer en belastning for venskabet.

Derimod ser det ud til, at venskaber langt lettere kan opretholdes, selv om den geografiske afstand bliver stor, når de er indgået under eller efter pubertetstiden. Når et venskabelig forhold først er etableret, er det ikke afhængigt af hyppige samvær for at opretholdes, forsåvidt at adskillelsen kan tilskrives ydre forhold.

Ved etableringen af et venskab indgår forventninger om kontinuitet og forholdsvis hyppige samvær. Under samfundsforhold som medfører stor geografisk mobilitet, vil hyppigheden af venskaber sandsynligvis gå ned. Dette skyldes både, at mange antager, at de snart må flytte, og derfor ikke investerer så meget følelsesmæssigt i venskaber, og at venskaber på grund af flytning bliver brudt, før de er tilstrækkelig etableret.

I ældre tider var de formelle ritualer omkring indgåelsen og opretholdelsen af et venskab klarere end i de vestlige industrisamfund i dag. Overleveringer fra sagatiden viser f.eks., at mænd fra højere sociale lag indgik fosterbroderskab ved bl.a. at blande blod. Et sådan broderskab indebar en livsvarig og ubrydelig forpligtelse til at komme den anden til undsætning og til at hævne den anden.

I dag er ritualerne omkring venskab færre og mindre betydningsfulde. For eksempel bruges venskabsskålen ikke længere - det at drikke «dus» o.l. for at markere indgåelsen af et venskab. Alligevel indebærer venskab fortsat elementer af tryghed og forpligtelse.

På mange måder kan man sige, at venskab falder mellem det der hører ind under privatsfæren og det der tilhører den offentlige sfære. Normalt er man mere forpligtet overfor ægtefælle/partner og nærmeste familie end overfor venner. Graden af intimitet kan derimod være nok så stor overfor venner.

De sociale bånd og graden af forpligtethed er større overfor venner end overfor arbejdskammerater, bekendte og andre. Venskab skiller sig samtidig fra solidaritet - f.eks. mellem folk med fælles materielle interesser - ved at det er et forhold som indebærer forholdsvis stærke sociale bånd og personlig fortrolighed.

Kendetegn

Venskab er kendetegnet ved at man betror sig til hinanden om tanker, ønsker, følelser og forhold, som man almindeligvis ikke udleverer i omgang med andre. Især i ungdomstiden - men også senere - kan dette give bekræftelse på et forholdsvis dybt plan. Man oplever, at den anden er optaget af lignende fantasier, har omtrent de samme behov og er plaget af den samme usikkerhed og de samme typer konflikter som en selv.

Under forhold hvor det indre univers af tanker, følelser og fantasier anses som noget privat, hemmelig og ofte skammeligt, kan nære forhold tjene til at dæmpe angst, ensomhed og skyldfølelse ved at den private verden til en vis grad kan deles med andre. Mindst lige så vigtig er det nok, at man gennem venskab får kendskab til samlivsforhold, som til en vis grad er forskellige fra ens egne. Man oplever, at andre måder at leve og tænke på end de man selv er opdraget til, kan være af værdi.

I ungdomstiden vil venskab være særlig vigtig - også fordi det letter en nødvendig løsrivelse fra ens egen familie. Man lærer sig, at den udgave af virkeligheden man hjemmefra er udstyret med, ikke er den eneste rigtige.

Som andre forhold reguleres også de venskabelige ved gensidige sanktionsmidler. Da den private sfære under vore samfundsforhold er skarpt adskilt fra den offentlige, bliver et vigtig krav til venskabet en form for loyalitet, som indebærer at man ikke røber betroelser. Udleveringen af den andres betroelser vil for eksempel kunne medføre, at venskabet går i stykker. På den anden side kan det at bryde venskabet føre til, at den anden ikke længere føler sig bundet af tidligere loyalitet.

Socialt indebærer venskab også en gensidig forsikring om, at hvis man kommer i vanskeligheder, kan man regne med hjælp og støtte fra den anden.

Formål

Venskab har altså to hovedformål: Gensidig psykologisk og materiel støtte. Det ser ud til, at det der er mangel på, vil bestemme hvilket indhold der bliver det dominerende i det enkelte venskab. Som eksempel på dette kan nævnes, at indholdet i venskaber indenfor arbejderklassen har været domineret af gensidig materiel hjælp og udveksling af tjenester, mens venskaber indenfor borgerskabet har været præget af inderlighed og fortrolighed.

En forklaring på dette kan være, at indenfor arbejderklassen boede folk så trangt, at åbenheden nødvendigvis blev forholdsvis stor. Eventuelle påbud om hemmeligholdelse af det private ville være ret virkningsløse. Ønsket om at have nogen at betro sig til kunne derfor ikke blive særlig stærkt. Derimod var der knaphed på konkrete goder. Solidaritet og hjælp blandt venner kom derfor hovedsagelig til at vise sig gennem gensidig udveksling af tjenester og materielle goder.

Indenfor borgerskabet var behovet for materiel støtte mere sjældent. Knapheden på materielle goder var mindre, og ydelser som børnepasning, husarbejde o.l. blev udført af tjenestefolk. I stedet var kravene stærke om at holde det intime og personlige for sig selv. Behovet for at have nogen at betro sig til blev derfor stort. Den seksuelle undertrykkelse af borgerskabets kvinder og af unge førte sandsynligvis også til en følelsesmæssig intensitet i venskabet mellem kvinder og mellem unge af samme køn, som var større i f.eks. Victoriatiden end i vore dage.

Der er tegn på, at det ikke længere er så almindeligt at gå ind i meget nære og forpligtende venskaber i vore dage. Dette kan skyldes, at ægteskab og andre former for stabile parforhold i vort samfund i større grad end tidligere bygger på seksuel og psykologisk tiltrækning. Ægteskabet varetager dermed måske mere end tidligere behovet for identitetsbekræftelse og intimitet. Dertil kommer at samfundet i langt højere grad end tidligere forsøger at sikre sine medlemmer et materielt minimum. Det bliver derfor antagelig mindre nødvendigt med den gensidige forsikringsordning, som venskaber også indebærer.

Venskab i vort samfund ser mere ud til at have karakter af forholdsvis uforpligtende og nøgternt samvær mellem mennesker, som kan lide hinanden og har glæde af at gøre ting sammen. I den forstand er der måske ingen grund til at beklage, at det intime og interessebevarende venskab er på retur.

En mindre optimistisk fortolkning af dette forhold vil imidlertid være at betragte det som udtryk for en social atomiseringsproces, som hænger sammen med den høje grad af social, geografisk og økonomisk mobilitet, som kendetegner de vestlige industrisamfund. Da det især er oplevet lighed, der fører til at folk bliver venner, vil alle forhold som fører til ulighed indebære, at venskabelige bånd svækkes eller brydes.

E.Ha. / T.Har.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Psykologi

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 127.873