Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Tøffelhelt
Når en mand lader sig dominere af en kvinde han har et forhold til, kaldes han en tøffelhelt. En tøffel er oprindelig en sko uden jernhæl beregnet til brug i hjemmet. I vor civilisation har hjemmet ikke nogen helte.
Tøffelhelt
blev oprindelig anvendt om mænd, som lod sig dominere af frygt for repressalier. En almindelig karikatur af denne mand er en tynd figur iklædt forklæde og i færd med at vaske op. I baggrunden står den tykke kælling med en kølle i hånden og raser.En del mænd er bange for ikke at være mandige nok. De er på vagt overfor alle tegn hos sig selv og andre, som tyder på, at mandens rolle som den suveræne hersker er truet. Derfor bliver tøffelhelt ofte anvendt om mænd, der udfører en del af sine pligter i hjemmet, ud fra bevidstheden om at dette er rigtig. De behøver ikke engang tage aktivt del i husarbejdet. Bare det at de vælger at være hjemme hos familien i stedet for at gå med slænget til fodboldkamp, kan være nok til i nogens øjne at blive «tøffelhelt».
Stadig flere sætter i vore dage spørgsmålstegn ved, om det er kønnet der skal bestemme arbejdsplads og status. Når de kendte kønsroller forlades og nye afprøves, er det ofte vanskeligt at være de første. Der kræves både mod og vilje af de kvinder og mænd som gør dette. Tøffelhelt bør derfor være en hædersbetegnelse om de mænd, der aktivt prøver at opgive nogle af deres privilegier og tager deres del af ansvaret for hus og hjem.
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 68.058