Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Spædbarnsernæring

Spædbørn vokser og udvikler sig hurtigt. Derfor behøver de mad, som indeholder rigeligt med proteiner, mineraler og vitaminer. De har endvidere en lille mavesæk, og kan derfor ikke spise store måltider. Spædbørnskosten må med andre ord være sammensat således, at en forholdsvis lille mængde mad kan dække barnets ernæringsbehov. Endvidere er barnets fordøjelsessystem og nyrer ikke fuldt udviklet den første tid. Maden må derfor være saltfattig og letfordøjelig.

Den bedste mad for spædbarnet den første tid er modermælk, da den er specielt tilpasset barnets ernæringsbehov og fordøjelse. Men i vort samfund er forholdene ikke lagt sådan til rette, at alle mødre får tilstrækkelig hjælp og støtte til at klare at give deres børn modermælk. Der findes i dag erstatningsprodukter. De er lavet af komælk, og kan anvendes med nogenlunde resultat, men de kan ikke sidestilles med modermælk.

De industrifremstillede erstatninger kaldes modermælkserstatning, og navnet giver et skin af, at de er ligeværdige med modermælk. Det er ikke kun forældre der kan narres af dette. Indtil mødre for nogle år siden selv begyndte at presse på for at få mere hjælp til at amme, havde sundhedspersonalet ringe interesse og forståelse for modermælkens betydning. Der har heller ikke været tilstrækkelig politisk vilje til at prioritere mødrenes ret til at amme - f.eks. tilstrækkelig praktisk oplysning, ammepauser med løn, vugger på arbejdspladsen, tilstrækkelig lang barselsorlov o.l. Det at der faktisk findes et produkt, der tilsyneladende er ligeværdigt med modermælk gør, at de politiske myndigheder føler sig fritaget fra at garantere, at forholdene er til stede således at barnet kan få den mad det har ret til, nemlig modermælk.

Efterhånden som barnet vokser, kan modermælken ikke længere alene dække barnets ernæringsbehov. Det behøver yderligere mad, som grød og moset middagsmad. Tidspunktet for hvornår barnet bør begynde med denne mad varierer, men ved 5-6-månedersalderen behøver de allerfleste børn mere end blot mælk. Naturligt nok er forældrene ret usikre på, hvad barnet da skal have, og børnemadsindustrien forstår at benytte sig af dette i markedsføringen af sine produkter.

Spædbørnsernæring har traditionelt ikke været særligt højt prioriteret i undervisningen i skolen, og anden oplysning i form af bøger, brochurer o.l. har været ret mangelfuld. Da forældre har så begrænset viden om ernæring og så stærkt et ønske om at give deres børn det bedste, er de henvist til de oplysninger de falder over. Det har overvejende været industriens reklamer. Formålet med denne reklame er selvsagt at øge industriens salg ved at opbygge et mønster for spædbarnsernæring, som videst muligt er baseret på industriprodukter. Da gode offentlige vejledningsbrochurer har manglet, deles industriens reklamematerialer også ofte ud på fødeafdelinger og hos de praktiserende læger. Denne vejledning bliver derfor nærmest enerådende.

Spædbarnsernæring fremstilles som noget vanskeligt, som det er sikrest at overlade til eksperterne. At forældrene selv kan lave mad ud fra enkle råvarer, som de under alle omstændigheder anvender i den daglige husholdning, er næsten gået i glemmebogen. Ved at mose grøntsager og kartofler og eventuelt tilsætte kød eller fisk, kan barnet få en ordentlig middagsmad til en langt rimeligere pris end den færdigkøbte barnemad.

Den specialfremstillede mad på glas eller dåse kan bruges, dersom forældrene har råd til at tage det letsindigt. De har imidlertid krav på at få vide, at de betaler dyrt for letsindigheden og at barnet ikke nødvendigvis behøver den industrifremstillede specialkost. Grødpulver beriget med diverse vitaminer og mineraler gør også bespisningen af spædbarnet enkel og sikrer at barnets ernæringsbehov dækkes. Det gælder specielt jernbehovet.

Men ved at give forældre tilstrækkelig oplysning bør det være muligt at ændre situationen således at specialgrød ikke bliver det eneste alternativ for spædbørn. Flere af industriens produkter er mere til skade end gavn, fordi de indeholder store mængder sukker. Det gælder især enkelte typer af grød, safter og desserter. Da industriens reklame nærmest er blevet den officielle rettesnor for spædbørns ernæring, har disse produkter fået en uretmæssig plads i spædbørnenes ernæring.

Det er nødvendigt, at spædbørn får den rigtige ernæring. Dette område er altfor vigtigt til, at det kan overlades til industrien, som nødvendigvis må have andre overordnede mål. De politiske myndigheder må - ud fra saglig vurdering - styre spædbørnsernæringen. Målet bør være at lære forældrene, hvordan en rigtig kostsammensætning for spædbørn bør være ud fra barnets ernæringsbehov og ud fra en rigtig ressourceanvendelse og omkostninger. Først da kan forældrene på eget grundlag selv vælge den kostsammensætning, de ønsker at deres børn skal have, og ikke forledes til at tro, at det er så kompliceret, at industrien må foretage valget for dem.

G.Bo.

Beslægtede opslag

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 24.872