Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Smedley, Agnes
Agnes Smedley |
Smedley (1894-1950), nordamerikansk skribent og revolutionær. Agnes Smedley voksede op i fattige kår og fik en mangelfuld skolegang, fordi hun allerede som barn måtte arbejde som hushjælp efter skoletid for at hjælpe til med familiens økonomi. Gennem hårdt arbejde og forsagelse var hun efterhånden i stand til at skaffe sig en uddannelse. Hun blev først lærer. Senere startede hun på universitetet, hvor hun bl.a. studerede indisk historie med henblik på at arbejde i Indien. Hun var aktiv i den indiske frihedsbevægelse i New York og Tyskland, og arbejdede også for fødselskontrol, mod fattigdom og kønsdiskriminering. Smedley besøgte flere gange Sovjetunionen, hvor hun især interesserede sig for de hjemløse børns skæbne.
Hun fik ikke indrejsetilladelse til Indien pga. sin politiske aktivitet, men rejste i 1928 til Kina som reporter og blev der med kortere afbrydelser helt frem til 1941, da dårligt helbred førte hende tilbage til USA. Senere blev hun frontkæmper i Den røde Hær og skrev en række artikler og bøger om kinesiske forhold. Hun ligger begravet på æreskirkegården i Beijing.
Under den kolde krig blev Smedley bagtalt i USA og hendes bøger fjernet fra bibliotekerne. Siden 1970'erne har hun fået ny betydning, og hendes selvbiografiske roman «Daughter of Earth» fra 1929 fik stor udbredelse i den nye kvindebevægelse. Bogen giver et godt indblik i arbejderkvindernes situation og i Smedleys egen kamp for selvstændighed.
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 33.524