Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed
Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed, dansk fredsorganisation (1974-2005).
Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed samlede danske organisationer om et bredt samarbejde om freds- og sikkerhedsspørgsmål i den ånd, der kom til udtryk på Fredskræfternes Verdenskongres, der blev holdt i 1973 i Moskva. Samarbejdskomitéen stiftedes i februar 1974 og nåede op på omkring 50 medlemsorganisationer. I sommeren 1977 oprettede den Fredscentret i København, hvorfra en række danske fredsinitiativer blev koordineret og deltagelsen i internationale arrangementer for fred og sikkerhed blev formidlet.
Ved siden af Nej Til Atomvåben (NTA) var Samarbejdskomiteen i 1980'erne den ene af de to store fredsorganisationer. Begges aktiviteter var i dette årti primært rettet mod supermagternes atomoprustning i Europa, men mens NTA koncentrerede sine protester mod både NATO opstilling af atommissiler og Sovjetunionens opstilling af SS-20 missiler, var Samarbejdskomiteens aktiviteter alene orienteret mod at forhindre opstillingen af NATO's Pershing og Cruise missiler. Dette afspejlede desuden, at Samarbejdskomiteen var under betydelig indflydelse fra DKP.
Samarbejdskomiteen besluttede på sin generalforsamling 2. april 2005 at nedlægge foreningen. Det skete med henvisning til, at nye arbejds- og organisationsformer havde overhalet komiteen, og at tilgangen til foreningen derfor ikke havde kunnet holde trit med den naturlige afgang.
Sidst ajourført: 14/4 2005
Læst af: 24.220