Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Saba, Isak

Isak Saba
Isak Saba

Saba (1875-1921), same politiker, født i Nesseby i Norge. I 30 årsalderen trådte Isak Saba frem som den vigtigste repræsentant for den samiske befolkning i Finnmark. Han var ofte omgæret af strid, og samerne i Nesseby fik i 1905 presset igennem, at han blev ansat som lærer og kirkesanger i sin hjemkommune foran en norskfødt lærer med 17 års tjenestetid.

Han kæmpede hele sit liv ihærdigt for samernes sag, mod den undertrykkelse som dette folk havde været offer for og fortsat var offer for. Han henvendte sig til den norske befolkning for at vække den til ansvar for den kulturelle undertrykkelse der fandt sted. Samtidig engagerede han sig lige så stærkt for, at samerne selv skulle tage kampen op mod undertrykkelse og urimeligheder.

Han var en flittig bidragsyder til den samiske avis «Sagai Meitalægje», og kræfterne bag denne avis sloges for Sabas stortingskandidatur. Saba blev i 1906 valgt ind for socialdemokraterne og genvalgt i 1909. I begge perioder stod samesagen ham nærmest. Han brugte og forsvarede det samiske sprog. Digtet «Sami-såga lavla» (sameslægtens sang) fra 1906 fortæller en del om hans indstilling: «Vore forfædre har sejret - over dem som uret øvet har. Lad os, søskende, også modstå dem som vil underkue. Stærke slægt med friske tanker: Aldrig skal du overvindes, hvis dit gyldne sprog du vogter, husker dine fædres tale: Sameland for samerne!» (Gendigtning fra den samiske kalender for 1976). Dette digt er blevet kaldt den samiske nationalsang.

Saba mødte megen modstand. Mest blandt nordmænd, som ikke havde nogen forståelse for berettigelsen af den samiske kamp. Men også samer der gik ind for en fornorsknings- og assimilationspolitik, gik åbent imod Saba. De fremstillede ham som en «kulturfjendtlig lappoman».

I Stortinget fremlagde han et særligt program for samerne, og han skrev uafbrudt til en samisk avis, for at samerne kunne blive holdt informeret om, hvad der hændte i Stortinget.

Han gennemførte endvidere arkæologiske udgravninger, men i dag er han særlig kendt for den samiske nationalsang.

A.Sy. / D.Sk.

Beslægtede opslag

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 25.711