 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Pamper
En pamper er en fastlønnet tillidsmand indenfor arbejderbevægelsen - parti, fagbevægelse, samvirke o.l. - med følgende kendetegn:
- Han er kommet på afstand af dem, han skal arbejde for. Ofte er han blevet dårlig til sit oprindelige erhverv og er derfor så meget mindre villig til at vige pladsen for andre, da han ikke har noget at falde tilbage på.
- Gennem forhandlinger med arbejdsgivere og stat, eller gennem magtudøvelse i parlament og regering, er han viklet ind i magtelitens spil, og overtager dens værdier og verdensopfattelse.
- Ofte bliver hans personlige livsførelse præget af dette. I nogle lande mere end i andre. Tænk f.eks. på præsident Jeltsin i Rusland.
- Mens førstegenerations pampere ofte rekrutteres fra gulvet, er andengenerations pampere ofte børn af pampere. Skellet mellem lønnede tillidsmænd og ansatte funktionærer udviskes.
Den mest slående pampertype er den nordamerikanske «boss»: Korrupt, hensynsløs og effektiv i forsvaret af sine medlemmers kortsigtede interesser. Han opfatter gerne fagforeningen som sin ejendom og medlemmerne som sine «klienter» i den romerske betydning: De afhængige og svage mennesker som udveksler beskyttelse mod lydighed. Danske pampere holder som regel en lavere profil, med nogle undtagelser.
Udviklingen går i retning af at løsrive pamperne fuldstændig fra grundplanet i organisationerne: På samme måde som en topleder i næringslivet kan gå fra skibsfart til margarineproduktion uden særlige omstillingsproblemer, kan en moderne pamper være talsmand for grupper som han aldrig selv har tilhørt. Tidligere begyndte han som tillidsmand og sluttet som pamper, med de indre spændinger og loyalitetskonflikter dette kunne medføre, men den moderne pamper har ingen fortid at glemme.
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 38.918