 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Owen, Robert
 |
| Robert Owen |
Owen (1771-1858), engelsk industriel pioner, utopisk socialist og grundlægger af den socialistiske tradition i Storbritannien.
Som barn kom Robert Owen i lære hos en manufakturhandler, og hele livet igennem lagde han stor vægt på, at han havde sin viden fra det praktiske liv og fra selvstudier. I årene 1788-99 arbejdede han i den første industrielle revolutions vigtigste branche og vigtigste by: I tekstilindustrien i Manchester. Her øgedes folketallet fra 22.000 i 1773 til over 70.000 i 1800, og her kom industrialiseringens sociale konsekvenser først - og mest uhyggeligt - til syne. 20 år gammel blev Owen fabriksdirektør for fem hundrede ansatte. I perioden 1800-29 var han medejer af og chef for Storbritanniens største bomuldsspinderi, New Lanark udenfor Glasgow. Han udviklede hurtigt dette sted til at blive et mønstersamfund, der var berømt i hele Europa. Årligt kom der over 2.000 prominente besøgende for at beundre spinderiet - bl.a. den russiske zar.
Owens faderlige reformer lå langt forud for sin tid: Børnehave for alle børn over to år, sygedagpenge- og pensionsordninger, kraftig begrænsning af børnearbejdet og normal arbejdstid, afskaffelse af fattigforsorgen og reduktion af kriminalitet og alkoholisme. Under Robert Owens oplyste enevælde blev New Lanark et industrisamfund som kombinerede to ting: Effektivt «management» med høj profit og en på den tid ukendt grad af velfærd for de to tusinde ansatte med familier. Den engelske indenrigsminister sørgede for, at Owens populære bog «A New View of Society» (Et nyt syn på samfundet, 1813-14) med forslag om et skolesystem for arbejderklassen blev sendt ud til bl.a. to hundrede regeringer og universiteter i Europa og Nordamerika.
Men omslaget kom, da Owen ville anbefale vidtrækkende sociale programmer for hele landet. Dette skete i kriseårene efter Napoleonskrigene. Mellem 1815 og 1817 blev lønningerne i den britiske tekstilindustri halveret og udgifterne til fattigforsorgen næsten fordoblet. Forværringen gav stødet til en politisk radikalisering, som myndighederne i panik besvarede med massakrerne i Peterloo i 1819. I dette klima blev salonernes døre lukket for den alt for reformorienterede, selvbevidste og kirkefjendtlige fabriksejer, som herefter måtte søge sit publikum blandt de lavere klasser.
Owen udformede for alvor sit svar på krisen i «Report to the County of Lanark» (Rapport til amtsadministrationen i Lanark, 1821). Her fastslår han, at kun et systematisk brud med samfundsudviklingen kan ophæve industrialiseringens og privatejendommens skyggesider. Han opstiller principperne for et fuldstændig samfundsalternativ, hvor han søger at forene det bedste fra den førindustrielle verdens sociale liv med den nye teknologi. Stikordet er kooperative landsbyer planlagt for mellem 300 og 2.000 mennesker, hovedsagelig beskæftiget med landbrug og fødevareproduktion, men med håndværk og industrivirksomhed som yderligere aktiviteter. Opdragelse og uddannelse skulle spille en nøglerolle, for Owen fastholdt 1700-tallets ide om de ydre omstændigheders indvirkning på menneskesindet, og havde en optimistisk tro på at en korrekt opdragelse ville føre til et rigtig samfund, når den først var sat i værk.
Owen formulerede sine konkrete utopier i en tid, som var stærkt præget af Ricardos forsvar for den fri konkurrences logik og Malthus' handlingshæmmende og beroligende teori om, at fattigdommen ikke kunne afskaffes. I denne periode blev Owen med virksomhedslederens praktiske erfaringer og succes en inspirationskilde for mange oppositionelle, som ikke ville vente på de langsomme virkninger af udvidet stemmeret osv. Hans anvisninger for en anden måde at organisere et samfund på forelå bl.a. med detaljerede planer for arkitekturen. I årene som fulgte, blev ikke mindre end seksten Owen inspirerede småsamfund - storkollektiver - grundlagt i USA og ti i Storbritannien. De mest kendte var New Harmony i Indiana (1825-28) - det første ikke-religiøse utopiske samfund i USA - og Harmony Hall i England (1839-45). Både nordamerikansk og engelsk socialisme har senere i høj grad vært præget af denne form for praktisk eksperimenteren og social selvhjulpenhed i «politiske øer» midt i det kapitalistiske samfund.
Fra 1829 til 1834 stod Owen i spidsen for den første fagforeningsbevægelse i Storbritannien. I 1832 grundlagde han centraler for udveksling af varer og tjenester, med brug af værdipapirer hvor arbejdstiden som indgik i fremstillingen var påført. Centralerne fik dog en kortere levetid. Omkring disse og mange andre tiltag blev det opbygget en radikal politisk kultur med alternative forsamlingshuse - «Halls of Science» - tidsskrifter, sangbøger, bryllupsceremonier osv. Folkefester med omfattende kemiske og fysiske eksperimenter, dans og tedrikning blev arrangeret. I det hele taget spillede teknologi og naturfaglig oplysning en afgørende rolle, og bevægelsen talte skomagere og andre håndværkere, som skrev bøger om socialt forsvarlig anvendelse af teknik og om praktiske måder at indrette produktion og bofællesskab på. Ideer om intensivt biodynamisk landbrug og økologiske principper blev formuleret - lang tid forud for deres tid; Ideer om vindkraft, solenergi og tidevandsprojekter ligeså. Ordet «socialist» blev for første gang anvendt i Owens blad «The Cooperative Magazine» i 1827.
Owen overvurderede selv eksemplets og fornuftens magt, og hans landsfaderlige harmoniløsninger på sociale konflikter skabte nye problemer. Blandt hans mange projekter var det kun kooperationen som - i en stærkt udvandet form - fik varig betydning. Men han og hans tilhængere lagde grundlaget til en massemobilisering for samfundsalternativer, som atter har påkaldt politisk interesse. Owens tvetydighed består bl.a. i, at han samtidig indgår som en af grundlæggerne af den «moderne virksomhedsledelse».
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 39.504