 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Négritude
Négritude er en litterær og kulturel strømning, som oprindelig var orienteret mod at bevidstgøre afrikanere og vestindere om deres egenværdi som medlemmer af den sorte race og om betydningen af deres egen kultur.
Bevægelsen opstod i Paris i begyndelsen af 1930'erne og var centreret omkring to studenterblade: «Légitime Défénse» (1932), senere «L'étudiant Noir» («Den sorte student»). Grundlæggerne, Léopold Sédhar Senghor fra Senegal, Léon Damas fra Guyana og Aimé Césaire fra Martinique blev vigtige bidragsydere til den fransksprogede afrikanske litteratur og filosofi, der udviklede sig omkring det afrikanske kulturbegreb.
Europæernes revolutionære «våben», surrealismen og kommunismen, blev knyttet sammen med afrikanske værdier. Enkelte, som f.eks. Césaire, anså surrealismen for et middel til befrielse fra fransk kulturel dominans, fordi man ved at spille på denne retnings anvendelse af underbevidstheden, fik en helt ny mulighed for at finde frem til sin fortrængte kulturarv.
Négritude var oprindelig en reaktion på og et oprør mod racisme og kolonialisme, mod den hvide races politiske, økonomiske og ikke mindst kulturelle undertrykkelse af den sorte race. Men siden 1930'erne har de forhold der lå bag protesten i mange henseender forandret sig, og négritudebegrebet har udviklet sig i flere forskellige retninger. Mange afrikanere stiller sig desuden kritisk til négritude som kulturel fællesnævner under forholdene i slutningen af det 20. århundrede.
Senghor anså négritude for en ontologi, et filosofisk system. I centrum står eksistensen, det vil sige livet. Den sorte identificerer væren med liv, siger Senghor, eller mere eksakt med livskraften, «la force vitale». Alle de kræfter der virker i universet og har fået liv af denne livskraft, er placeret i et strengt hierarki. I centrum står mennesket, fordi det er mennesket som først og fremmest repræsenterer væren - i sin egenskab af skabende væsen. Négritude bliver ifølge Senghor identisk med «den afrikanske sjæl», som ligger til grund for alle afrikanske kulturytringer. Hans synspunkter er blevet skarpt kritiseret. Særlig af yngre afrikanere. De hævder, at Senghors négritude bliver en slags opium for folket, et kulturelt rusmiddel som ikke åbner for politisk handling, men tvært imod tilslører virkeligheden.
I modsætning til Senghor mener Jean-Paul Sartre, at négritude ikke repræsenterer en statisk endegyldig sandhed, men et overgangsfænomen, en politisk bevægelse der skal bidrage til udviklingen af det klasseløse samfund. Negerens oprør mod at blive undertrykt på grund af sin race får kun relativ betydning, som del af alle undertryktes oprør mod kapitalismens udbytning. Négritude får først absolut og varig eksistens i poesien.
Forsøget på at forstå négritude som en afrikansk fælleskultur, bliver også kritiseret af Frantz Fanon, der hævder, at al kultur først og fremmest er national, og at den vigtigste kulturelle manifestation er befrielseskampen. Selv om det har stor betydning for den afrikanske intellektuelle at nå ned til sine ukendte rødder, for på denne måde at kunne frigøre sig fra vestlig påvirkning, må hun ikke begrave sig i fortiden. Fortiden må bruges til at åbne for fremtiden, som en opfordring til handling, et grundlag for håb. Den eneste måde den afrikanske intellektuelle kan gøre dette på, er at deltage med legeme og sjæl i den nationale kamp.
Fanons tanker om betydningen af de nationale særpræg får tilslutning fra flere yngre afrikanske digtere, som f.eks. Tchikaya U Tamsi. Han mener, at det traditionelle négritudebegreb tenderer mod racisme. Romanforfatteren Mongo Beti fra Cameroun lægger vægt på, at de fleste kolonier i dag er blevet selvstændige stater, ledet af afrikanere der undertrykker andre afrikanere. Problemet er derfor ikke længere manglen på kulturel og racemæssig identitet, men social udbytning og politisk undertrykkelse.
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 28.791