Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
National Iranian Oil Company
National Iranian Oil Company (NIOC) er Irans nationale olieselskab. Det blev grundlagt i 1951, da regeringen Mossadeq nationaliserede den britiske oliekonsession, der havde tilhørt Anglo-Iranian - senere British Petroleum (BP).
Efter kuppet mod Mossadeq blev forholdet mellem Iran og international olieindustri genstand for nye forhandlinger. Løsningen blev, at NIOC beholdt ejendomsretten til olien, men der blev dannet et konsortium af de otte største vestlige olieselskaber, BP, Shell, Mobil, Exxon, Chevron, Gulf, Texaco og CFP. Dette betød, at britisk olieindustri mistede sin tidligere eneret på iransk olie. I stedet kom nordamerikanske interesser stærkt ind i billedet. Konsortiet producerede olien for NIOC, som så solgte den videre til konsortiets medlemmer. Denne løsning gav Iran og NIOC omtrent samme fordeling af indtægterne, som den der allerede var gennemført i Saudi Arabien - nemlig 50-50. Løsningen indebar også, at kontrollen over olieproduktionen og planlægningen lå i konsortiet, ikke hos NIOC.
Senere i 50- og 60'erne indgik NIOC flere kontrakter om deltagelse og tjenester med andre vestlige olieselskaber - overvejende vesteuropæiske statsselskaber og mindre nordamerikanske olieselskaber. Dette gav Iran og NIOC en højere indtægtsandel - ca. 75 % - og mere direkte kontrol med olieproduktionen. Ved at konsortiet dominerede olieproduktionen, var Irans og NIOCs styring af virksomheden begrænset. F.eks. blev produktionens omfang, eftersøgningsvirksomhed og investeringer bestemt af konsortiet. I 60'erne var der tilløb til konflikt mellem Iran-NIOC og konsortiet om omfanget af produktionen.
I 1973 nationaliserede Iran olieproduktionen, men på en måde der næppe truede vestlige olieinteresser. Konsortiet blev omdannet til et tjenesteselskab, Iran Oil Service Company, som under opsyn af NIOC skulle stå for den tekniske styring. Konsortieselskaberne skulle frem til 1993 have adgang til olien på næsten uforandrede økonomiske vilkår. I praksis har nationaliseringen i 1973 haft ringe virkning på forholdet mellem Iran og vestlig olieindustri, eller på NIOCs mulighed for at kontrollere olieproduktionen.
Efter revolutionen i Iran i foråret 1979 blev de sidste rester af konsortiet opløst, og NIOC spiller den centrale rolle i Irans olieindustri - også som markedsfører af landets olie.
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 24.133