 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Arbejdsstudier
Arbejdsstudier omfatter metode- og tidsstudier. Metodestudier har til formål at forenkle arbejdsprocessen, mens tidsstudier forsøger at fastsætte et «korrekt» tidsforbrug i produktionen. Der findes adskillige former for tidsstudier: urstudier, frekvensstudier og såkaldte syntetiske studier (se MTM). Ved urstudier måler en arbejdsstudietekniker, hvor megen tid en erfaren arbejder forbruger. Sådanne studier skaber ofte irritation på arbejdspladserne. For at kunne påvise sin effektivitet, bruger den erfarne arbejder ofte «besværlige» metoder under urstudiet, hvilket arbejdsstudieteknikeren som oftest ikke har forudsætninger for at kunne gennemskue - men arbejderen ændrer metode så snart studiet er afsluttet. Frekvensstudier drejer sig om at registrere hvilke opgaver arbejderne beskæftiger sig med på givne tidspunkter gennem en længere periode. Statistisk beregnes det så, hvor lang tid, der er blevet forbrugt til de enkelte opgaver.
Arbejdsstudier bruges ofte som basis for beregning af lønnen. For at opnå det mest retfærdige resultat, har fagbevægelsen fået gennemtrumfet kravet om, at medarbejderne har ret til at vælge arbejdsstudietillidsmænd, som har kendskab til de teknikker, ledelsens rationaliseringseksperter benytter sig af, for på denne måde at kunne kontrollere målingerne. Alligevel har disse tillidsmænd som regel ikke kunnet forhindre en urimelig nedskæring af medarbejderstaben. Det sker ikke så sjældent, at aftalen om arbejdsstudietillidsmændene udhules, fordi de får tilbud fra virksomheden om at blive funktionærer.
Det er en kendt sag at tidsstudier er særdeles mangelfulde og i realiteten forekommer temmelig latterlige, hvilket ikke udelukkende skyldes arbejdsstudieteknikerne. Ofte kan metoderne, der anvendes, være behæftet med stor usikkerhed og endelig foregår der som regel en konstant teknisk udvikling på virksomheden, der bevirker at resultaterne forældes uden man har kapacitet til at korrigere målingerne.
I praksis udvikler arbejdsstudiet sig til et spil mellem arbejderne og ledelsen. Arbejderne ønsker god tid til at udføre sit arbejde, mens ledelsen presser på for at få det maksimale ud af de ansatte. I en sådan konflikt er det uhensigtsmæssigt at det tit er vanskeligt at komme frem til realistiske tidsforbrug til de forskellige arbejdsopgaver. Derfor afsættes alt for meget tid til visse opgave, til andre alt for lidt tid. Det er noget, alle arbejdere kender til og som de derfor prøver at indrette sig på. Mange fører personligt regnskab med hvor meget tid, de selv mener at have behov for til en bestemt opgave og prøver at udligne de «gode» og «dårlige» opgaver, for at kunne sikre sig en stabil indtjening. Det er indlysende at de tal, arbejderen selv kommer frem til, er langt mere realistiske end de tal, arbejdsstudieteknikeren kan måle, men så længe medarbejderne ikke godvilligt rykker ud med sine tal af frygt for at virksomheden skal skære ned på de «gode» jobs. Kort sagt: Tidsstudier er et udtryk for modsætningerne mellem parterne i en virksomhed. Tidsstudierne er med andre ord et højst mangelfuldt redskab til at beregne tidsforbrug. Havde arbejderne selv rådet over magten i virksomheden, kunne de have opgivet deres egen tidsforbrug og derved kommet frem til et langt mere realistisk planlægningsgrundlag.
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 30.813