 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Kætteri
 |
| De rettroende har gennem tiderne haft overbevisende måder at forklare andre, at de tager fejl! |
Kættersk er i teologisk forstand en læresætning eller en samling af lærersætninger, som er stemplet som falsk(e) af en kirkelig autoritet. Kætteri er i denne forstand en afvigelse fra ortodoksi (rettroenhed). Uden ortodoksi intet kætteri.
I kirkens historie skelner man gerne mellem før-middelaldersk og middelaldersk kætteri. I de første århundreder var den kristne tro endnu ikke udformet som en ensartet teologi, og kirken havde heller ikke befæstet sin stilling som institutionel statsholder af den guddommelige åbenbaring. Derfor blev de første kættere ofte først dømt som kættere af eftertiden, når deres lære var mislykkedes i at blive den rette lære.
Først da ortodoksien var fastlagt og romerkirkens autoritet etableret, blev uenighed pr. definition kætteri. Kætteriet er i særlig grad knyttet til middelalderen, hvor kirken som troens forvalter havde fortolkningsmonopol på de bibelske skrifter. En kætter er ud fra den katolske kirkes definition enhver døbt person, som genstridigt (dvs. efter at det fejlagtige synspunkt er tydeliggjort) benægter og betvivler en guddommelig eller kirkelig sandhed. Fra 1200-tallet blev kætteri så stærkt udbredt, at der blev oprettet en permanent institution - inkvisitionen - for at bekæmpe det.
Ligesom ortodoksien har kætteriet skiftet fra periode til periode og fra gruppe til gruppe op gennem historien. Luther - der selv var kætter for en tid - erklærede i 1521, at kætteri ikke burde føre til fysisk afstraffelse overhovedet. Ti år senere foreslog han dødsstraf for blasfemi (offentlig erklæret kætteri) og for statsundergravende kætteri. Selv om kampen mod kættere har været mere fremtrædende indenfor katolicismen end protestantismen, har kirken i begge traditioner altid været på vagt overfor afvigende meninger. Denne tendens har varet ved lige frem til i dag.
Revisionismen er for den marxistiske (og især den kommunistiske) bevægelse, hvad kætteriet er for kirken. Marxismen - som teologien - må ændres efterhånden som tiden går. Kommer revisionen ovenfra, erstatter en ny grundsætning den gamle: «skabende videreudvikling af marxismen». Kommer revisionen fra selvstændige og uafhængige teoretikere, bliver den anset for kætteri: «revisionisme».
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 42.543