 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Arbejdernes leksikon
Efter samlingen af de norske socialdemokrater og Arbejderpartiet (DNA) i 1927, blev arbejderbevægelsens venstrefløj organiseret i NKP drevet ud i isolation. Resultatet af de oppositionelles politiske mangel på virksomhed blev imidlertid en kulturel indsats af bemærkelsesværdig originalitet. I efteråret 1927 blev Arbejdermagasinet startet og nåede i løbet af tre år op på et oplag på 40.000. Af overskuddet fra dette projekt blev 1/3 afsat til et fond, som snart blev tiltænkt den opgave at financiere et eget leksikon for arbejderbevægelsen. Dette leksikon blev planlagt i 1930, og udkom med sine første hæfter i foråret 1931 som Arbejdernes Leksikon, under redaktion af filologerne Jacob Friis og Trond Hegna - begge tidligere medlemmer af NKP. Gennem Hegna blev medarbejdere fra organisationen Mot Dag trukket ind, blandt dem redaktionssekretæren Dagfinn Juell. Lederne af Arbejdermagasinets Forlag, Birger Madsen og Oddvar Larsen (Lamer), indgik i 1932 aftale med Erling Falk om at organisationen skulle stå som redaktionelt ansvarlig for fuldførelsen af værket, som - i lighed med alle leksikonprojekter - viste sig at være langt mere omfattende end man på forhånd havde regnet med. Fra og med bogstavet F står Mot Dag kollektivt derfor som ansvarlig for indholdet.
Arbejdernes Leksikon blev afsluttet i sommeren 1936, og da forelå det komplet i 6 bind á 1000-1100 tætte spalter. Det er enestående i verden. Godt nok bygger mange af artiklerne, samt meget af værkets systematik, på den store og den lille sovjetiske encyklopædi, som begge begyndte at udkomme i 1920'erne. Men ifht. alle norske og skandinaviske forhold blev der skrevet nye artikler. På det sociale, historiske og politiske område desuden særligt fyldige artikler, som i originalitet og stofrigdom gav en strengt marxistisk tolkning. Ifht. socialismens historie og arbejderbevægelsens teorier gives der knapt bedre indføringer end disse. Dertil kom en omfangsrig biografering af norske arbejderledere, som den dag i dag giver præcise oplysninger i let tilgængelig form. Også indenfor felterne medicin og sundhed, samt moderne europæisk historie generelt, står Arbejdernes Leksikon himmelhøjt over sine samtidige konkurrenter: Aschehougs leksikon i 10 bind (1920-22) og Kringla Heimsins i 6 bind (1931-34).
Politisk set står leksikonet for en venstre-marxistisk, partimæssigt uafhængigt holdning, stærkt kritisk overfor de socialdemokratiske og i nogen grad også mod kommunistiske - dvs. Komintern ledede - retninger. For de fleste af leksikonets medarbejdere var deres artikler en afsked med marxismen. Året efter at sidste bind var afsluttet, gik Mot Dag kollektivt ind i DNA, som gennem pressen og sine organisationer havde bekæmpet leksikonet i alle de foregående år.
En forkortet udgave af Arbejdernes Leksikon blev udgivet af Pax forlag i 1973, og var med hensyn til klassisk socialisme og arbejderbevægelsens historie et nyttigt supplement til Pax Leksikon, der blev udgivet i 1978-82, og som nærværende leksikon baserer sig på..
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 27.928