 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Hansteen, Viggo
 |
| Viggo Hansteen |
Hansteen (1900-1941), norsk socialistisk advokat. I 1920-30'erne kendt som forsvarer i klassejustitssager, bl.a. i Menstadsagen. I 1936 tog Viggo Hansteen over fra Trygve Lie som juridisk konsulent i LO. Tidligere havde han været centralt engageret i studenterpolitikken gennem Mot Dag og tilhørte i nogle år NKP. Han kom til LO i perioden med Hovedaftalen, den solidariske lønpolitik og den nye arbejdsfred og han blev hurtigt kendt som en skarp og forstandig rådgiver for sekretariatet.
Den store prøve kom ved det tyske overfald på Norge i 1940. Efter at have fulgt med regeringen på dens flugt nordover, vendte Hansteen i sommeren 1940 tilbage til Oslo og genoptog sin virksomhed under de kaotiske økonomiske og politiske forhold der herskede. Det gjaldt om at hindre, at det faglige arbejde helt revnede. Utilfredsheden i LO's egne rækker var omfattende, særligt på grund af kommunisternes loyalitet mod Hitler-Stalin-pagten. Fra London opfordrede norske myndigheder til en civil modstand, som der ikke var grobund for i fagbevægelsen. Det tyske pres var omfattende og førte til udskiftning i LO ledelsen, skønt nazificeringen endnu ikke var aktuel. Arbejdet for tyskerne tiltrak sig skarer af tidligere arbejdsløse. Tariffer og overenskomster flød.
I dette første krigsår var Hansteen det faste punkt i Landsorganisationens ledelse, omstridt, men alligevel samlende i sin balancering mellem de forskellige hensyn. Tyskerne ændrede deres politik efter angrebet på Sovjetunionen i sommeren 1941. Norges ressourcer skulle udnyttes, og det medførte en større kontrol over fagbevægelsen. Under mælkestrejken i Oslo i efteråret 1941 som Hansteen forgæves havde advaret mod, fik Reichskommissariat anledning til, at gennemføre en nøje planlagt skræmmeaktion. Der blev indført undtagelsestilstand og standret i Osloområdet, radioapparaterne blev inddraget, og Hansteen blev stillet for en standret sammen med klubformand Rolf Wickstrøm fra Skabo. De blev skudt den 10. september 1941.
Denne magtdemonstration lykkedes i første omgang over al forventning. Henrettelsen af Hansteen og Wickstrøm virkede lammende på opinionen, og folk afleverede deres radioapparater i god orden. Alligevel var aktionen en fejltagelse. Den civile modstand øgedes, og Hansteens død fik stor symbolsk betydning for hjemmefronten. Han står for eftertiden som 2. Verdenskrigs vigtigste martyr i Norge, og den eneste centrale arbejderleder der blev offentligt henrettet af besættelsesmagten.
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 28.060