Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Frente Zapatista de Liberación Nacional (Den nationale zapatistiske befrielsesfront), mexicansk oppositionsbevægelse (1997-).

Opbygningen af FZLN er et forsøg på at opnå de centrale mål, som den nationale zapatistiske befrielseshær EZLN har opstillet: at det må være det civile samfund, som i en nærmere fremtid bør være de ledende kræfter i ændringen af Mexico. Initiativet til dannelsen af Fronten blev taget af EZLN med den Fjerde Deklaration fra Lacandona-junglen i januar 1996. En erklæring der bygger på resultatet af en storstilet høring (Consulta Nacional por la Paz y la Democracia) i august 1995 blandt store dele af det mexicanske civilsamfund, om hvorvidt EZLN burde prioritere opbygningen af en politisk struktur. 1,3 millioner deltog i høringen, hvoraf et overvældende flertal havde svaret positivt på spørgsmålet om opbygningen af en ny politisk kraft i Mexico. FZLN er et forsøg på at samle forskellige oppositionelle kræfter på nationalt plan i kampen for grundlæggende forandringer.

Fra Fronten blev proklameret og frem til dens formelle dannelse den 16. september 1997 i Mexico By har den gennemgået en langsom opbygning med dannelse af hundredevis a lokale komitéer rundt om i landet. Ved selve stiftelsen deltog op mod 2.500 delegerede fra 31 af Mexicos 32 delstater. Til selve begivenheden havde EZLN sendt 1.111 zapatister til Mexico By. Zapatistdelegationen skulle desuden deltage i det andet Nationale Indianske Konvent, CNI (Congreso Nacional Indígena), der blev afholdt 8-12. oktober, ligesom de stod til rådighed for enhver, der måtte ønske at opsøge dem med spørgsmål om zapatisterne.

Kvinderne spiller en central politisk og organisatorisk rolle i både FZLN og EZLN IF's fotoarkiv

FZLN er ikke EZLN’s civile gren

FZLN er ment som en civil og fredelig, uafhængig og demokratisk organisation; den er ikke zapatisthærens politiske arm, men et rum for politisk diskussion og ikke mindst handling; Fronten skal være så bred og samlende som muligt; et rum hvor forskellige kræfter og strømninger mødes. Dette er noget helt nyt i forhold til hvad man ellers har set i f.eks. Mellemamerika, hvor man traditionelt opererer med en politisk-militær organisation og dens civile front. Dette er ikke tilfældet med FZLN i Mexico. Her kan man inkorporere sig i Fronten og sammen diskutere og finde frem til, hvordan handlingsprogrammet skal se ud, uden at EZLN kan påtvinge Fronten de beslutninger, de måtte ønske at se gennemført.

Fronten er ikke et nyt politisk parti og politisk forskellighed er ikke noget problem for Fronten, der bygger på enkeltpersoners engagement - ikke kollektive medlemsskaber af partier, fagforeninger osv. FZLN er en ny politisk kraft, der ikke stræber efter at overtage magtapparatet i Mexico og som kræver af sine deltagere, at de heller ikke bruger FZLN som et springbræt for egen personlig vinding i forsøget på at opnå magtpositioner ad parlamentarismens veje gennem det eksisterende korrupte valgsystem. Derfor tillades heller ikke dobbelt medlemsskab, hvorfor en del af Frontens deltagere har valgt at gå ud af deres parti-politiske organiseringer for udelukkende at arbejde indenfor Fronten. Dog kan man godt være med i en social organisation eller fagforening og samtidig deltag i Frontens arbejde. Andre deltagere i FZLN er unge, typisk universitetsstuderende, der for første gang træder ind i det politiske liv. Det «optagelseskriterium» man indtil videre har fulgt har været, at der ikke er noget veto i forhold til ideologisk, psykologisk eller politisk orientering. Ideen er selvfølgelig at være principielt enige i de mål, man fastsætter. Det er den base, man bygger videre på. Men om man har en fortid som guevarist, maoist, leninist, trotskist eller andet er ikke så vigtigt for Fronten, og det er ikke de vigtigste spørgsmål, bevægelsen har at slås med. FZLN er et helt nyt initiativ og blot i dens spæde opstart. Det er vanskeligt at spå om dens fremtidige succes eller fiasko, og om den kommer til at få bedre kontakt til fagbevægelsen, end den har i dag. Splittelserne mellem FZLN og den anden store oppositionelle front FAC-MLN (Frente Amplio por la Construcción del Movimiento para la Liberación Nacional), hvis politiske linie er den traditionelle marxist-leninistiske gavner ikke ligefrem organiseringen af arbejderne i kampen mod det Mexico, begge fronter har som hovedmål at bekæmpe. (Se EZLN)

Frontens primære målsætninger

Det politiske grundlag, som kampen indenfor FZLN bygger på er primært:

• at kæmpe for at jord, bolig, arbejde, sundhed, uddannelse, oplysning, kultur, uafhængighed, demokrati, retfærdighed, frihed og fred bliver virkelighed for alle folk i Mexico;
• at FZLN er et rum og samlingspunkt for flere måder at tænke og handle på;
• at organisere de krav og forslag, som befolkningen opstiller på en måde så dem der leder «leder adlydende» og altså følger folkets vilje;
• at organisere løsningsmodeller for samfundets kollektive problemer uden om de politiske partiers indblanding og uden om den mexicanske regering;
• at kæmpe mod étparti-staten;
• at kæmpe for en udvidelse af demokratiet, en ændring af de korrupte valgsystem og for en ny forfatning.

Ma.S.