Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Et menneske handler ud fra altruisme, hvis det lader sig bevæge af omsorg for andre menneskers velfærd. Heri skelner vi fra egoisme (hvor egen velfærd er det eneste der tæller), fra idealisme (hvor abstrakte værdier som «nationen», «naturen», «kirken» e.l. kan stå i centrum) og fra misundelse (hvor andres velfærd har en negativ vægt). Altruismen kan være ubetinget (offervilje) eller betinget (solidaritet).
Den mest grundliggende form for altruisme er omsorg for nære slægtninge. Denne omsorg er sandsynligvis et resultat af det naturlige udvalg. Udenfor familien vil altruisme have bedst grobund i grupper med egenskaber, der svarer til familiens. Det vil sige små grupper med et stabilt medlemskab. (Se også Etik.) Indenfor borgerlig samfundsvidenskab er der en tendens til at ville forklare alt altruistisk adfærd som en særlig subtil form for egoisme. Dette kan være nyttigt som et metodologisk udgangspunkt i mange situationer, men ikke som en dogmatisk påstand. Arbejderbevægelsens historie viser, at solidaritet er et fænomen, der ikke lader sig forklare ved et postulat om arbejdere, der blot søger egen materiel vinding.
Links til andre opslag i leksikonet | ||
Adfærd, Etik, Fagbevægelse, Familie, Idealisme, Misundelse, Nation, Natur, Omsorg, Omsorgsarbejde, Samfundsvidenskab, Solidaritet | ||