Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

International kampagne oprettet i 2005 med det formål gennem:

• boykot af Israel
• opfordring til afinvestering i israelske virksomheder og banker
• internationale sanktioner

at tvinge Israel til at:

1. efterleve Genevekonventionerne (specielt den 4. om beskyttelse af civilbefolkningen), 
2. efterleve de resolutioner FN og FN's Sikkerhedsråd siden 1948 har formuleret om Israel og Palæstina (specielt resolution 242 fra 1967 der pålægger Israel at trække sig ud af de områder landet besatte i sin Blitzkrieg i juni 1967 og resolution 194 fra 1948 der giver de 750.000 palæstinensere israelsk militær og israelske terrorgrupper fordrev i 1948 ret til at vende tilbage til deres hjem i det israelsk besatte Palæstina)
3. fjerne den mur omkring den israelsk besatte Vestbred den Internationale Domstol i Haag i 2004 kendte ulovlig og pålagde Israel at rive ned
4. ophæve de apartheidlove den palæstinensiske befolkning er underlagt der lever i Israel indenfor 1948 grænserne

Grundlæggende er formålet at få landet til at efterleve de internationale spilleregler andre civiliserede stater efterlever, men som Israel historisk har ignoreret - med støtte fra USA og EU.

I september 2001 afholdt FN en konference i Sydafrika, der i sin slutresolution konstaterede, at Israel udviste en lang række af de samme træk, som apartheidregimet i Sydafrika havde udvist i sidste halvdel af den 20. århundrede. Apartheidregimet i Sydafrika blev støttet af USA og de europæiske stater, men faldt sammen pga. den interne modstand i landet mod apartheid og en vellykket international kampagne, der havde de samme grundpiller som BDS: boykot, afinvestering og sanktioner. Situationen i det besatte Palæstina blev endnu værre i årene efter 2001, da en højreorienteret regering kom til magten i Israel i december med det erklærede formål at udradere Oslofredsprocessen, der var påbegyndt i 1993. Tusinder af palæstinensere blev dræbt eller blev lukket inde i de store koncentrationslejre Gaza og Vestbredden uden mulighed for hverken at kunne rejse ud eller ind. Tusindvis blev sat i administrativt fængsel i årevis - uden dom. De illegale israelske bosættelser i de besatte områder voksede eksplosivt. Den palæstinensiske infrastruktur og økonomi blev systematisk ødelagt.

På dette bagtæppe besluttede 170 palæstinensiske NGO'er og hundredevis af NGO'er udenfor Palæstina at oprette BDS.

Boykot

Boykotaktioner mod Israel havde i været i værk i årtier inden oprettelsen af BDS. Nu blev de koordineret. Israels vigtigste handelspartner var og er EU, og derfor var det vigtigt at ramme Israel økonomisk gennem boykot af israelske varer - og især varer fra de illegale bosættelser i de besatte områder. Arbejdet med boykot af israelske varer foregår på mange forskellige niveauer. Dels gennem lokale aktioner overfor butikker (f.eks. supermarkeder) der har israelske varer på hylderne. Dels gennem bearbejdning af de handelskæder og importører der importerer israelske varer, for gennem oplysning om Israels kriminelle gerninger at motivere til at indstille import og salg. Og endelig på det politiske niveau at få ændret landenes og EU's handelsmæssige relationer med Israel. Trods landets kriminelle aktiviteter har det fortsat EU handelspræference status - på samme måde som aparthed Sydafrika i 1980'erne.

En sekundær boykotaktivitet retter sig mod de internationale virksomheder der fortsat er økonomisk involveret i Israel.

Et tredje område blev boykot af turisme til Israel. Gennem den krigstilstand Israel skabte i 00'erne, holdt de fleste turister sig i forvejen borte, men turismen er atter i vækst.

Et fjerde område blev boykotten af israelske institutioner, herunder akademisk og kulturel boykot. Det indebar boykot af forsknings- og undervisningsmæssigt samarbejde mellem institutioner i Israel og udenfor. På det kulturelle område indebar det boykot af israelske kulturelle arrangementer udenfor Israel og udenlandske kunstneres optræden i Israel. Denne form for boykot eksisterede også i de sidste årtier af det 20. århundrede, men fik nu et voldsomt boost. BDS arbejder sammen med den internationale Israel Antiapartheid Uge, der årligt i februar/marts gennemføres i snesevis af lande over hele verden. Ugen bruges på universiteter og højere læreanstalter til at diskutere situationen i de israelsk besatte områder.

En meget lang række af institutioner, organisationer og partier har gennem årene tilsluttet sig BDS. Et lille udpluk:

• ANC (2012)
• COSATU, det sydafrikanske LO (2011)
• De Grønne i England og Wales (2014)
• Storbritanniens Lærerforening (2014)
• De Grønne i Skotland (2015)
• Canadas LO (2015)
• Canadas Grønne Parti (2016)
• Norsk LO (2017)
• Socialistisk Internationale (2018)

En vigtig kulturel boykotaktivitet i 2018/19 var boykotten af 2019 Melodigrandprixet i Israel. I september 2018 opfordrede 140 europæiske kunstnere til boykot af grandprixet. Fra Danmark drejede det sig som: Kirsten Thorup, Arne Würgler, Jesper Christensen, Tove Bornhoeft, Anne Marie Helger, Tina Enghoff, Nassim Al Dogom, Patchanka, Raske Penge, Oktoberkoret, Nils Vest og Britta Lillesøe.

Afinvestering

BDS har globalt med stor succes arbejdet for at få pensionskasser til at opgive deres investeringer i israelske virksomheder - specielt virksomheder med aktiviteter i de illegale bosættelser. Ligeledes er det i mange tilfælde lykkedes at få virksomheder til at indstille samarbejdet med israelske virksomheder eller aktiviteter i de illegale bosættelser. Det gjaldt bl.a. koncernen Sodastream der efter en international kampagne i 2015 indstillede sin produktion i de besatte områder.

Sanktioner

Resultaterne med hensyn til sanktioner har været økonomisk begrænsede, men politisk vigtige. Et flertal af verdens stater boykotter Israel for dets aprtheid- og besættelsespolitik, men ikke de økonomisk vigtige handelspartnere i EU og sekundært i USA. Til gengæld slutter stadig flere europæiske byer sig til boykotten af Israel. F.eks:

• Swansea (2010)
• Leicester (2014)
• Gwynedd (2014)
• Dublin (2018). Dublin blev dermed Europas første hovedstad, der tilsluttede sig boykot. Samtidig iværksatte byen en boykot af Hewlett Packard for dets samarbejde med Israel
• Navarra (2018). Provinsen i det nordlige Spanien blev den første region, der tilsluttede sig boykot.
• Valencia (2018)
• Barcelona (2018)

I juli 2018 stemte senatet i Irland for at boykotte varer produceret i de illegale israelske bosættelser. Eftersom forslaget i første gang blev vedtaget i det ene kammer, var det i Europæisk kontekst en historisk beslutning, der som forventet udløste en skinger israelsk respons. Landets nazistiske udenrigsminister Avigdor Liebermann krævede Israels ambassade i Dublin lukket og de diplomatiske forbindelser afbrudt. Premierminister Netanyahu erklærede, at beslutningen ville ramme palæstinenserne langt hårdere end israelerne. I USA's kongres fremsatte konservative politikere forslag om at kriminalisere de personer og organisationer der af politiske årsager afviste handelssamkvem med Israel (=boykot). Ikke blot i USA men i hele verden. Loven skulle bruges til både at fængsle BDS aktivister i USA, indføre sanktioner mod virksomheder overalt i verden, der trak sig ud af Israel og indføre indrejseforbud i USA til kunstnere og politikere der opfordrede til boykot. Desperationen voksede i takt med deligitimeringen af Israel. (Irish Senate Votes in Favor of Boycotting Israeli Settlement Products, IMEMC 11/7 2018)

Legale internationale bindende sanktioner kan kun gennemføres af FN's Sikkerhedsråd, og her har USA siden 1948 trukket vetokortet for at hindre sanktioner mod Israel

BDS i Danmark

I 2011 lykkedes det gennem en international kampagne at tvinge den dansk-britiske koncern G4S til at opgive en række af sine projekter og samarbejder i de illegale bosættelsesområder. Det krævede dog et konstant pres at holde G4S på sporet, og i slutningen af årtiet havde det fortsat nogle kriminelle aktiviteter i Israel.

I januar 2018 stemte Folketinget for at udelukke de illegale israelske besættelser på Vestbredden fra de bilaterale økonomiske aftaler mellem Danmark og Israel. Bosættervarer kunne dremed ikke længere sælges i Danmark. Lovakten udtrykte samtidig støtte til sortliste over israelske virksomheder, der opererer i de besatte områder. Listen var udformet af FN's Menneskerettighedsråd og opfordrer til boykot af disse virksomheder. Som konsekvens af lovakten erklærede det 3. største danske pensionsselskab, Sampension, at det ville afhænde sine investeringer i virksomheder, der optrådte på den sorte liste.

Trods BDS aktiviteterne i Danmark har danske pensionskasser, investeringsforeninger, virksomheder og kommuner fortsat flere milliarder DKr placeret i israelske virksomheder - i strid med FN's Menneskerettighedsråd og «etiske retningslinier».

Reaktioner

Selv om Israel ikke er meget for at indrømme det, er BDS til stadig større økonomisk og politisk gene for landet. Israel er i dag en paria i det internationale samfund, kun støttet af de Vestlige lande. Den israelske stat farer derfor stadig hårdere og mere svulstigt frem mod de personer og institutioner der deltager i boykotaktiviteter:

• BDS aktiviteter i Israel er forbudt
• Jøder i diasporaen der deltager i boykotaktiviteter får frataget deres israelske statsborgerskab eller nægtes indrejsetilladelse i Israel
• Personer fra internationale organisationer og institutioner der deltager i boykotaktiviteter nægtes indrejsetilladelse
• Kulturelle og akademiske personligheder der tilslutter sig boykot og f.eks. undlader at optræde i Israel udsættes for internationale bagvaskelseskampagner og anklages for antisemitisme.

I den israelske stats dikotome verden er du «enten med os, eller imod os». Enten slutter man ukritisk op om statens overtrædelse af Genevekonventionerne, krigsforbrydelser og krænkelse af internationale konventioner og FN resolutioner. Eller også er man «antisemit». Hvad de fleste ikke ved er at «semit» ikke er en reference til en religion som jødedom, men en reference til det semitiske folk, der omfatter både israelere og palæstinensere. I den forstand er verdens mest anti-semitiske stat Israel selv i dets undertrykkelse af det palæstinensiske folk.

Men den israelske frustration over BDS og vilje til at slå igen rækker endnu videre. I 2016 anbefalede den israelske efterretnings- og atomenergiminister Yisrael Katz at fremtrædende aktivister og aktive i BDS skulle elimineres fysisk. Siden sin oprettelse i 1948 rutinemæssigt betjent sig af henrettelser af personer udenfor Israel - f.eks. i Norge.

Udover det israelske forbud mod BDS har næsten halvdelen af staterne i USA vedtaget forbud mod BDS. Et udtryk for landets særdeles effektive jødiske lobby (AIPAC).

The Lobby. Episode 1. The covert war

The Lobby. Episode 2. Managing elites

The Lobby. Episode 3. The witch hunt

The Lobby. Episode 4. Marketing occupation

BDS bekæmpes med alle midler af Israel. Det politiske system har i årtier været under fuldstændig kontrol, fordi ingen politiker i USA kan vælges til et job uden støtte fra den zionistiske lobby. Zionisterne arbejder nu intenst på at få bragt universiteter og andre offentlige institutioner under total kontrol. Midlet er Total Krig. Al Jazeera producerede i 2019 en serie i 4 dele om Israel kriminelle lobby i USA, der sikrer, at det et Israel der dikterer USA's politik i Mellemøsten. Al Jazeera placerede en under-cover agent i lobbyen og fik på den måde afdækket lobbyens kriminelle aktiviteter. Electronic Intifadas tema om Israel lobbyen i USA

A.J.