Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Kønssocialisering fokuserer på det kønnede aspekt af socialisering. Altså den proces, hvor det enkelte menneske former og formes af sit køn. Processen begynder ved livets start og foregår i alle livets scenarier fra familien til børnehaven, i skolen, på arbejdsmarkedet og i medier.

Biologisk orienteret tilgang vs. sociokulturel tilgang

Kønssocialisering kan anskues fra forskellige vinkler, og der hersker divergerende holdninger til, hvorvidt biologisk køn er årsag til at drenge og piger ofte fremstår og udvikler sig forskelligt eller om forskellene er et resultat af den forskellige måde drenge og piger bliver socialiseret på.

I store træk går skillelinjen imellem de, der opfatter biologisk køn som grundliggende og afgørende for børns adfærdsmønstre, og de, der primært opfatter kønsforskelle som et resultat af en bestemt opdragelsesmæssig praksis eller tilsigtet kønnet socialisering. Med andre ord mellem en biologisk tilgang eller en sociokulturel tilgang. Der er variationer af opfattelser imellem disse yderpoler, men i hver sin ende af spektret ville en biologisk tilgang til kønssocialisering beskrives, som at individet bliver formet af sin naturligt biologiske og adfærdspsykologiske udvikling som kønnet individ – og den sociokulturelle tilgang stiller sig netop kritisk ved det såkaldt naturlige og biologisk deterministiske i kønssocialiseringen og fokuserer på de legitime og illegitime rammer, som kulturen udstikker, og hvori individet former og formes som kønnet individ. Mange poststrukturalister, socialkonstruktivister, queerteoretikere og andre har brugt sidstnævnte platform til at fokusere på dem, der former deres identitet på trods, på tværs og på grund af biologisk køn og kulturelle normer til køn.

Begrebets forankring

Kønssocialisering som begreb refererer til det efterhånden forældede begreb kønsrolle, idet kønssocialisering i højere grad bliver set som en aktiv konstruerende proces overfor datidens opfattelse af køn som en medfødt rolle, som passivt blev adapteret. Begrebet kønssocialisering kan alligevel siges at indikere, at der er tale om socialisering ud fra en traditionel kønsopfattelse: Man socialiseres til køn, altså det biologiske køn som man er født med. En traditionel kønsopfattelse beror på den antagelse, at der er 2 dikotome køn, henholdsvis et feminint og et maskulint, der træder i karakter ved netop at være hinandens modsætninger. Den traditionelle kønsopfattelse beror ydermere på en heteronormativ forestilling om, at menneskers seksualitet retter sig mod personer af modsat køn. Desuden refererer den traditionelle kønsopfattelse til, at disse forskelle er biologiske og dermed ikke umiddelbart foranderlige.

Den almindelige «common sense»

Den traditionelle kønsopfattelse er blevet udfordret med samfundets udvikling, og forandringen af de rent synlige mulighedsrepertoirer for datidens og nutidens drenge og piger, mænd og kvinder. Det teoretiske fundament er blevet skrøbeligt. Alligevel er den biologisk orienterede opfattelse af køn stadig dominerende i den kulturelle commen sense, dog til tider i form af en mere subtil og usynlig diskurs. Dette kan skyldes, at det moderne samfunds ligestillingsvision og en samtidig fastholdelse i en traditionel kønsopfattelse kan opfattes modsatrettet. Eksempelvis er der ikke overensstemmelse imellem at holde fast i og socialisere til traditionelle dyder som omsorg for kvinder og magt for mænd, og samtidig ønske at flere mænd tager barsel og flere kvinder kommer ind i toppen af erhvervslivet.

Køn strukturerer i skolen

Den traditionelle kønsopfattelse er stadig en kulturel præmis, som fylder meget i menneskers opfattelser af hinanden og også i socialisering af børn. Som der står i en rapport fra Nordisk Ministerråd om kønssocialisering i skolen: «Køn er et afgørende socialt organiserende princip i skolen, der stadig strukturerer efter traditionelle kønsforestillinger» (Reisby & Knudsen, 2005).

Kønssocialisering i skolen kan være både synlig og tilsigtet, som når der arbejdes med kønsopdelt undervisning – og usynlig og endda til tider ubevidst, som når kønsstereotypificering disciplinerer (piger bager, drenge køber ind), som når kønsrollestereotyper fremstår i undervisningsmaterialer (far arbejder, mor passer børn), eller som når der tages kønsbaserede strategier i brug (Lisa skal sidde ved siden af Lasse, så hun kan holde ham i ørerne). Alt sammen eksempler på valg af metoder og indhold, som disciplinerer til en traditionel, stereotyp kønsidentitet.

Konsekvenser

Det kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte at skulle leve op til noget, man ikke er. Ikke mindst, fordi man ikke anerkendes for det, man er.

Og i et samfundsmæssigt perspektiv har konsekvenser af stereotyp kønssocialisering vist sig ikke at være hensigtsmæssig i forhold til køn- og ligestillingsmæssige problemstillinger, som f.eks. det kønsopdelte arbejdsmarked, mænds svigtende sundhed og kvinders manglende repræsentation i ledelser og bestyrelser. Dette har de andre nordiske lande taget konsekvensen af på forskellig vis i deres respektive lovgivninger. Sverige og Norge har eksempelvis tilføjet til deres folkeskolelove, at "folkeskolen har ansvar for at modvirke stereotype kønsroller" (se Den svenske læreplan: Läroplan för det obligatoriske skolväsendet, förskoleklassen och fritidshjemmet, Lpo 1994 / Den norske mønsterplan: Mønsterplanen av 1987.).

Om traditionel kønssocialisering og smalle forventninger og fordomme til f.eks. skoledreng-kategorien er årsag til, at drenge nu gennemsnitligt performer og klarer sig mindre godt end piger i alle skolens fag, er endnu ikke blevet undersøgt. I det hele taget har kønsforskningen og den professionelle pædagogiske praksis endnu ikke krydset hinanden i Danmark, hvilket har som konsekvens, at den kønssocialisering, der finder sted i børne- og uddannelsesinstitutioner i Danmark er båret af en almindelig common sense.

Kønnede forandringer og nyt kønsblik

Nyere forskning påpeger, at hjernen – groft sagt – udvikler sig som den bliver stimuleret, hvilket blandt andet underbygger erfaring omkring, at begreber som mandlighed og kvindelighed til forskellig tid og i forskellige samfund har haft forskelligt indhold og således må siges at være dynamiske og til dels abstrakte begreber. Desuden viser undersøgelser, at variationerne af hvordan køn kommer til udtryk, er større indenfor hver kønskategori end imellem. Med andre ord kan f.eks. piger være mere forskellige fra hinanden – end piger kan være forskellige fra drenge.

Intersektionalitet er blevet fokus for meget forskning om køn: Man taler sjældent længere om køn løsrevet fra kontekst og individets andre konstituenter. Intersektionaltetsbegrebet henleder opmærksomheden på det komplekse samspil imellem de kategoriseringssystemer, der konstituerer et menneskes liv. Altså kan mange parametre have betydning for, hvordan køn kommer til udtryk, herunder alder, klasse og etnicitet. Og vice versa.

Spørgsmålet er, hvornår og hvordan forskningsbaseret viden om køn vil blive implementeret i professionelle praksisser omkring børn, opdragelse og uddannelse. Med viden og kompetencer om køn i forhold til socialisering og læring vil pædagoger og lærere kunne nuancere en traditionel kønssocialisering, således at den aktuelle praksis, der opererer med kønsstereotypier, ambivalenser og normaliseringsstandarder, der er forskellige for piger og drenge, vil blive differentieret og kvalificeret.

Det kan skabe rum for, at fremtidens børn kan agere mere bevidst i en kønnet kultur. Det kan modvirke stereotyper, så de ikke skygger for virkelighedens alsidighed. Og det kan udvide legitime mulighedsrepertoirer privat og professionelt, så den enkelte i højere grad kan være og gøre som han/hun ønsker.

C.Nø.