Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 27/7 2007
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 21.299
: :
World Federation of Trade Unions (WFTU)
Left
Rocks
2024-11-18 06:20
2024-11-13 05:59
2024-11-12 06:15

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

World Federation of Trade Unions (1945-). Efter at den Internationale Faglige Central (IFC eller International Federation of Trade Unions, IFTU) i praksis ophørte med at fungere under 2. verdenskrig, indledte nogle af de eksisterende landsorganisationer en diskussion om mulighederne for en omfattende international faglig organisation, som kunne bidrage til en styrkelse af arbejderklassen. Disse overvejelser førte til en international kongres i Paris i efteråret 1945, der dannede World Federation of Trade Unions (WFTU). Den nye Internationale (Det faglige Verdensforbund) blev en sammenslutning af alle betydende landsorganisationer med undtagelse af de kristelige organisationer, som organiserede sig i World Confederation of Labour (WCL), og American Federation of Labor. Organisationens hovedformål var at varetage arbejdstagernes generelle og specifikke interesser, at fremme demokrati, velfærd og fred. I sammenligning med tidligere faglige Internationaler sprængte WFTU for alvor den europæiske ramme.

De politiske modsætninger mellem USA og Sovjetunionen medførte en splittelse af WFTU i 1949 mellem hhv. de kommunistiske og socialdemokratisk ledede landsorganisationer. Sidstnævnte oprettede en ny Internationale, Fri Faglig Internationale. WFTU blev herefter kommunistisk domineret og flyttede sit hovedsæde til Prag. WFTU havde på sit højdepunkt over 200 millioner medlemmer. Hovedparten af disse kom fra de socialistiske lande. Dog var de stærkeste landsorganisationer i Frankrig (CGT) og Italien (CGIL) en væsentlig faktor i WFTU. I fortsættelse af Den Røde Faglige Internationales (RFI) arbejde lagde WFTU betydelig vægt på organisationsudviklingen i de ikke-europæiske lande. Modsætningerne mellem Sovjetunionen og Kina førte dog til endnu et brud i WFTU, idet landsorganisationerne i Kina og Albanien i 1965 forlod WFTU. I Internationalens kongresser deltog også delegerede fra landsorganisationer og enkeltforbund uden medlemskab i WFTU. Det er således vanskeligt at få et præcist overblik over WFTU's faktiske medlemskab.

WFTU havde tilknyttet Internationale Fagsekretariater, som havde en anden funktion end de uafhængige Fagsekretariater, der samarbejdede med den Frie Faglige Internationale. Imidlertid medførte udviklingen, at WFTU’s fagsekretariater efterhånden fik en halvautonom status.

Efter sammenbruddet i Østeuropa omkring 1990 kom WFTU ud i en stor krise og mistede den største del af sine medlemsorganisationer. WFTU eksisterer imidlertid fortsat og har i nogle lande - især i Asien - en ikke ubetydelig vægt. WFTU deltog ikke i sammenslutningen til den nye International Trade Union Confederation (ITUC).

G.C.

Litteratur

Siegfried Mielke (udg.): Internationales Gewerkschafts-Handbuch, Opladen 1983