Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Antonio Skármeta (1940-), chilensk forfatter født i Antofagasta. Han har desuden gjort sig gældende som filminstruktør.

Skármeta studerede filosofi og litteratur ved det pædagogiske institut på Universidad de Chile, og var udlært i 1964. Han var i disse år kendt som skuespiller og instruktør for studenter teatergruppen CADIP. Han fortsatte sine studier i USA og var i 1967-73 ansat ved Universidad de Chile. Efter militærkuppet flygtede han først til Buenos Aires og siden videre til Berlin. Fra dette tidspunkt koncentrerede han sig om litteraturen, journalistikken, filmen og som gæsteprofessor ved en lang række universiteter i USA og Europa. Hans undervisning var indenfor områderne nutidsfilosofi, dramaturgi og litteratur.

Hans første bog var en samling af fortællinger: El entusiasmo (1967), som blev fulgt af Desnudo en el tejado (1969), der blev præmieret af Casa de las Américas. El ciclista del San Cristóbal (1973), Novios y solitarios (1975).

Siden koncentrerede han sig med stor entusiasme om filmen som skuespiller, manuskriptforfatter og instruktør. Hans roman Ardiente paciencia (1985, Brændende tålmodighed (1988)) var blevet opført på teater i 1984 og før det i radio i 1983. I 1995 blev den filmatiseret under titlen El cartero y Pablo Neruda, instrueret af Michael Radford og med Massimo Troisi og Philippe Noiret i hovedrollerne. Denne film medførte genopdagelsen af Skármeta som forfatter.

Øvrige værker: Soné que la nieve ardía (1975, Jeg drømte at sneen brændte (1979)), La insurrección (1982, Oprøret (1983)), No pasó nada (1982, Med første fly ... (1983)), Match-Ball (1989), La velocidad del amor (1997).

A.C.T.