Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Ernesto Cardenal (1925-), nicaraguansk præst, digter og kulturminister under sandinistperioden i Nicaragua i 1979-90. Han er uden tvivl Mellemamerikas mest berømte digterpræst. Han studerede ved de jesuitiske universiteter, studerede derefter filosofi og litteratur ved Universidad Nacional Autónoma de México (UNAM). Han var oprindelig elev af den honduranske lærer, Rafael Heliodoro Valle. I 1947 studerede han engelsk litteratur på Columbia University i New York.

Cardenal spillede allerede tidligt en politisk rolle i kampen mod Somoza diktaturet i Nicaragua. Han blev ordineret som præst i 1965, og skabte i sit sogn på øen Solentiname et vigtigt centrum for den kulturelle og religiøse revolution i Nicaragua. Udfra denne erfaring skrev han i 1977 bogen El evangelio en Solentiname (Evangeliet fra Latinamerika - bønder fra Solentiname maler og fortæller (1984)). I 1970 havde han udgivet bogen En Cuba, hvor han afslørede sin positive opfattelse af den cubanske revolution, men samtidig var han kritisk overfor især diskriminationen af de homoseksuelle i det cubanske samfund. Efter sejren over Somoza diktaturet i 1979 blev han udnævnt til kulturminister i den nye sandinistiske regering.

Hans vigtigtste værker er: Epigramas (1961), Salmos (1964), Oración por Marilyn Monroe y otros poemas (1965), El estrecho dudoso (1966), Homenaje a los indios americanos (1969), El canto nacional y Oráculo sobre Managua de (1973), Viaje a Nueva York (1974), Quetzacóatl (1988), Cántico Cósmico (1989).

A.C.T.