Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Leo Kofler

Leo Kofler (26. april 1907 - 29. juli 1995), tysk udogmatisk marxist, professor i historiefilosofi. Først ansat i Østtyskland, hvorfra han flygtede i 1950. Pga. sine kritiske holdninger fik han først i 1970'erne arbejde ved universitetet.

Kofler blev født i Chocimiersz (i det nuværende Ukraine), men under 1. verdenskrig (1915) måtte familien flygte til Wien pga. den russiske fremmarch. Her gik Kofler i skole og blev sidenhen aktiv i faglig ungdom, hvor han især var aktiv inden for arbejderoplysning. I årene 1930-38 studerede han hos den neokantiansk prægede marxistiske filosof Max Adler. Efter den nazistiske besættelse af Østrig i marts 1938 arresteredes han pga. sin politiske holdning og jødiske afstamning; det lykkedes ham dog at flygte til Schweiz, hvor han interneredes og indkaldtes til arbejdstjeneste frem til 1944. Her skrev han sin første afhandling, «Die Wissenschaft von der Gesellschaft», som i 1944 udkom i Bern under pseudonymet Stanislaw Warynski. Afhandlingen blev baggrunden for, at han i 1947 flyttede til Halle i Østtyskland og fik en stilling ved universitetet. Han blev der professor i historiefilosofi i 1948 efter publikationen af en omfattende afhandling «Zur Geschichte der bürgerlichen Gesellschaft», som i 1970'erne og senere udkom i udvidede oplag.

Kofler blev medlem af SED, men kom snart i et modsætningsforhold til den dominerende ideologi, og der indledtes en omfattende kampagne mod ham; i 1950 meldte han sig ud af partiet og blev derefter afskediget fra universitet. I slutningen af 1950 måtte han flygte til Vesttyskland, hvor han bosatte sig i Köln. Kofler fik som kritisk marxist ingen ansættelse ved vesttyske universiteter, men kunne dog udgive en lang række mindre artikler (bl.a. i videnskabelige tidsskrifter) og større afhandlinger, hvoraf flere er genudgivet i bearbejdet form og/eller i samleværker. Kofler kunne kun finde arbejde på aftenhøjskoler, i det faglige oplysningsarbejde og som foredragsholder (f.eks. hos Sozialistischer Deutscher Studentenbund). Først i 1973 fik han en akademisk stilling ved universitetet i Bochum.

Kofler opfattede sig selv som en ortodoks marxist og stod især under indflydelse af Georg Lukacs. Dette øgede ikke hans muligheder for et samarbejde med repræsentanter for den marxistisk-lenistiske retning. Samtidig kritiserede han «Frankfurterskolen» intensivt og var således stort set isoleret i den tyske debat - ligesom de få andre udogmatiske marxister. Først med studenterbevægelsen kom han ud af isolationen og holdt, meget inspirerende, forelæsninger og øvelser i Bochum.

G.C.