Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Rudolf Böhm (1853-1920), dansk socialdemokrat, typograf og fagforeningsleder af tysk afstamning. Böhm fødtes 22. december 1853 i Schkeuditz i nærheden af Leipzig, som på det tidspunkt var centrum for forlags- og trykkerivirksomhed i Tyskland. Han kom der i sætterlære og blev udlært 1. maj 1872. Omtrent fra dette tidspunkt kan man følge hans vej gennem forskellige tyske byer via arbejderavisen Volksstaat. I marts 1873 var han i München, aktiv som 2. sekretær i Bayerns bogtrykker-forbund (i marts 1873 var der en konflikt i området, som han deltog i). I oktober 1873 opholdt han sig i en lille by i Rhinlandet, Ronsdorf, her var han sekretær i byens socialdemokratiske partiforening (Sozialdemokratische Arbeiterpartei - «Eisenacherne»). I september 1874 boede han i Barmen, hvor han var tillidsmand i partiet. Han indkaldte til et medlemsmøde, fordi der pga. hans bortrejse skulle vælges en ny tillidsmand. Han tog herfra videre til Kiel og blev valgt til kredsbestyrelsen i typograf-forbundet; i juli 1875 udbrød der en strejke, som blev erklæret «ulovlig» og tabtes. Politiet udstedte arrestordre mod lederne, heriblandt Rudolf Böhm, som flygtede til Danmark.

Böhm kunne på det tidspunkt ikke dansk, og det første arbejde han fik i København var således også i fremmedsprogsafdelingen i Thieles bogtrykkeri. De manglende sprogkundskaber forhindrede ham imidlertid ikke i at være aktiv i faglig sammenhæng, og åbenbart lærte han hurtigt at skrive udmærket dansk, som det fremgår af hans referater af foreningens generalforsamlinger, hvor han blev valgt til sekretær. 1879 kom han ind i bestyrelsen for «Typografisk Forening», 1883 blev han valgt til formand med 192 mod 45 stemmer til modkandidaten.

I 1876 var en omfattende konflikt i faget endt med et nederlag til typograferne, og de arbejdede i de efterfølgende år under dårlige overenskomster. Böhm indledte forhandlinger med «Foreningen af danske bogtrykkere», og i 1884 lykkedes det at afslutte en ny overenskomst, som gav forbedrede arbejdsbetingelser og tariffer for typograferne. Samtidig medførte den en del uro i arbejdsgivernes sammenslutning, hvor flere firmaer meldte sig ud af bogtrykkerforeningen.

1887 gik Böhms arbejdsplads konkurs og Böhm mistede sit arbejde. Han blev som formand for de københavnske typografer sortlistet, og det blev umuligt for ham at få et nyt arbejde. Han fik ganske vist tilbudt en plads på Social-Demokratens trykkeri, men det ville have medført, at en anden kollega måtte fyres, og han afslog. Den eneste mulighed han nu havde - han var i mellemtiden blevet gift og havde børn - var at blive selvstændig. Det lykkedes ham at oprette et lille trykkeri og udvikle det til et efterhånden større foretagende. I 1890 flyttede virksomheden til Rømersgade 23 og her forblev den i 47 år (den eksisterede fortsat i 2003). Rømersgade blev en god adresse for Böhms virksomhed, idet han fik mange opgaver fra Socialdemokratiet, som dengang havde kontor i Folkets Hus i Rømersgade. I mange år finder man virksomhedens navn på socialdemokratiske småtryk, love, vedtægter, sange osv.

Allerede i 1886 havde Böhm til hensigt at træde tilbage fra formandsposten for de københavnske typografer, men blev alligevel genvalgt, indtil han i 1889 blev afløst af Victor Petersen. Böhm fortsatte imidlertid med at deltage i diskussionerne på foreningens møder; hans arbejdsgiver-position var blevet ham påtvungent af omstændighederne og medførte ikke et sindelagsskifte. Ved «Typografisk Forenings» 50-års-jubilæum i 1919 holdt han festtalen. Böhm var samtidig med sit faglige arbejde medlem af Socialdemokratiet, som han havde været det siden han gik ind i bevægelsen i 1872. Rudolf Böhm døde den 10. marts 1920.

G.C.