Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Danmark
Arbejde  .  Kultur  .  Litteratur  .  Journalistik
Ideologi  .  Socialistisk  .  Revolutionær
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 29/7 2003
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 30.182
: :
Lund, Hans Vilhelm
Left
Rocks
2024-11-18 06:20
2024-11-13 05:59
2024-11-12 06:15

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Cand. phil. Hans Vilhelm Lund (ca. 1840 - 5. januar 1893), dansk sprogforsker, publicist, oversætter og revolutionær. Lund var oprindelig sprogforsker og interesserede sig især for arabiske sprog; han ønskede at skrive en disputats om disse sprog, men fik ikke tilladelse hertil, idet han ikke havde de formelle akademiske forudsætninger i form af en filologisk eksamen. Lund blev derefter journalist og arbejdede først ved Berlingske Tidende, derefter i begyndelsen af 1880'erne ved Morgenbladet under Hørups redaktion. Fra midt i 1880'erne til 1890 arbejdede Lund på redaktionen ved Social-Demokraten, som i disse år udviklede sig til det oplagsmæssigt største danske dagblad (ca. 22.000 eks.). At han i 1890 forlod Social-Demokraten - og hans oversætterarbejde for partiet dermed også ophørte - hænger sandsynligvis sammen med, at han sympatiserede med De Revolutionære i partistriden 1889/1890. Han gjorde sig imidlertid ikke gældende som et fremtrædende medlem af oppositionen. Karakteristisk for ham var hans indsats på oplysningsområdet, herunder foredragsvirksomhed i «Karl-Marx-Klubben», som oprettedes 1886 af de partimedlemmer, der - ofte i udlandet - havde gjort sig bekendt med de socialistiske teorier. Lund holdt især i de første år mange foredrag om historiske og filosofiske emner. På redaktionen kaldtes han «Gamle Lund», fordi han virkede gammel ved siden af de mange unge medarbejdere, og fordi han virkede ældet, fordi han livet igennem havde helbredsmæssige og økonomiske problemer. I et forgæves forsøg på at afhjælpe denne situation udgav han bl.a. i hundredåret for stavnsbåndets ophævelse et værk «Den danske Bondes Trældom og Frihed». Han var dog vellidt og respekteret på redaktionen for sin omfattende viden - et vandrende konversationsleksikon, kaldte A.C. Meyer ham - og han var afholdt for sin udprægede hjælpsomhed.

Efter at han fratrådte Social-Demokratens redaktion, udgav han fra 1890 ugebladet Arbeider-Vennen i samarbejde med A.C. Meyer, som han kendte dels fra Social-Demokratens redaktion, dels fra «Karl-Marx-Klubben». Lund redigerede det indtil januar 1893. Bladet var et uprætentiøst underholdningsblad, hvis hovedindhold var fortsættelsesromaner og oplysende historiske artikler. Bladet hævdede at have en vis succes, men da Lund døde var hans familie i store økonomiske vanskeligheder.

Lunds blivende fortjeneste ligger imidlertid på et andet område. Han var oversætter af de to første bind af «Kapitalen», som på dansk udkom i 1887 og 1888. Det var de første oversættelser udgivet af en arbejderorganisation, oven i købet i et ret stort oplag, som foruden i Danmark også blev brugt i Norge. Oversættelsen af bind 2, som udkom små tre år efter den tyske udgave (1885), er den første oversættelse af dette bind i det hele taget. Engels kunne have haft kendskab til oversættelsen via sine kontakter til Gerson Trier, men såvidt vides har han ikke udtalt sig om den. Socialdemokratiet gjorde en stor indsats for at få udbredt værket i partiet - hertil hører også en relativt beskeden pris - men «Kapitalen» var ikke et værk, man læste i de stille aftentimer efter en 10-12 timers arbejdsdag. Derfor blev der senere udgivet en væsentlig kortere introduktion af Ferdinand Domela Nieuwenhuis. En nutidig undersøgelse af oversættelsen konkluderer, at «Lunds oversættelse er for præcis og tro mod originalen til, at det skulle være nødvendigt at støvsuge oversættelsen for fejl».

G.C.

Litteratur

Nekrolog ved C.E. Jensen i Social-Demokraten 6. januar 1893
Rasmus Juhl Pedersen: Danske Marx-oversættelser. I: Arbejderhistorie 35, oktober 1990, s. 51 - 58
Karl Marx: Kapitalen. Første Bind. Kapitalens Produktionsproces. Oversat efter Originalens tredje Oplag, København 1885 [1887]
Karl Marx: Kapitalen. Anden Del. Kapitalens Cirkulationsproces. Udgivet efter Forfatterens Død af Friedrich Engels, København 1887 [1888]